Kendte17. juni 2019

Mikael Kamber sygemeldt efter styrt

TV 2-værten Mikael Kamber er styrtet på sin cykel, og det koster værten en tur på hospitalet
https://imgix.seoghoer.dk/sh-00028384.jpg
 Foto: Aller Media

Mikael Kamber er styrtet under et velgørenhedsløb i Sydfrankrig.

Værten er landet så uheldigt, at han har fået et brud på nakkehvirvlen.

Det skriver Kamber på sin Facebook.

Her forklarer journalisten, at han nu skal forholde sig i ro efter det voldsomme styrt.

"Jeg fik brud på en nakkehvirvel plus det løse, så nu skal jeg gøre noget så uvant som at forholde mig i ro i en rum tid. Det er mit første rigtige styrt i mine 11 år på racercykel – til gengæld gjorde jeg grundigt," skriver den uheldige TV 2-vært.

Den 51-årige cykelentusiast har slået en billede op på, hvor han også skriver om den uheldige nyhed.

Med på billedet er andre TV 2-legender samlet, og de var så flinke at besøge deres nødstedte ven på hospitalet.

"Billedet er fra hospitalet i Albertville i Sydfrankrig, hvor nogle af mine holdkammerater var så ualmindeligt søde at besøge mig. Fra venstre er det Bubber, mig, Peter Tanev, Mette Hjulmand (Cykelnervens chef), Eskild Ebbesen, Morten Schmiegelow og Claus Elming," skriver Mikael Kamber.

Se opslaget nedenunder:

Sponsoreret indhold