
Midt i livskriser: Stor nyhed fra Irina Olsen

LÆS OGSÅ: Bekræfter: Er gået fra hinanden
Det er ikke en gang tre uger siden, at Irina Olsen kunne fortælle, at hun midt i en svær tid var på flugt.
Heldigvis var der blot tale om, at hun var i gang med optagelserne til en ny sæson af tv-hittet ”Jaget Vildt”.
Nu er der atter nyt fra Irina Olsen.
Mandag aften har influenceren afsløret, at hendes nye hårstylere fra GLAM er landet i butikkerne rundt omkring i Danmark.
I Instagram-opslaget nævner Irina Olsen ikke et ord om den noget turbulente tid, som hun og Morten ”Faustix” Olsen har gået igennem denne sommer.

Men på en Instagram-story sætter hun netop ord på, at lanceringen af GLAM-produkterne kommer midt i en ”livskrise”.
- Det er aldrig nemt at lancere noget, når man står midt i livskriser, men jeg er SÅ STOLT af alt hvad dette brand kommer til at kunne levere.
- Håber, I bliver vilde med det, skriver hun og linker til Instagram-opslaget.
Tidligere på sommeren mødte SE og HØR Faustix på Smukfest.
Her understregede dj’en, at han og Irina Olsen stadig dannede par.