Midt i krise: Gammel festvideo af Boris Johnson går viralt

En gammel video af Boris Johnson, som danser, er gået viralt.

En gammel video af Boris Johnson, som danser, er gået viralt.

Foto: Twitter

Det skal ikke være let at styre et land. Det har flere statsledere måtte sande under pandemien, som snart har præget den verdenen i to år.

I Storbritannien har Boris Johnson den seneste tid været i problemer, efter at det i slutningen af sidste år kom frem, regeringsfolk havde holdt en mindre fest, da coronavirus første gang hærgede i landet i foråret 2020.

Boris Johnson afviste først, at der var tale om en festlig begivenhed, men i stedet et arbejdsmøde. Han endte dog i denne uge med at undskylde for arrangementet.

Men her stopper festsagaen ikke for Boris Johnson.

På instagram og Twitter er der nemlig begyndt at florere en gammel video med Johnson, som giver den umanerlig god gas på dansegulvet.

Artiklen fortsætter under videoen

Hvornår videoen er fra er ikke til at sige med sikkerhed, men Unilad.com gætter på, at den er optaget i 2013, dengang Boris Johnson var Londons borgmester.

I videoen ses Johnson give den gas op på gulvet sammen med en kvindelig ansat, der har et lyssværd i hånden, mens at man kan høre klassikeren ”All Night Long” blive spillet i højttalerne.

Gode dansetrin eller ej, så er det afgørende dage, som Johnson går i møde.

Den engelske presse giver ikke premierministeren gode chancer for at blive på magten, efter at oppositionen har krævet hans afgang.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close