
Midt i comeback: Den britiske skuespiller Danniella Westbrooks akut indlagt

LÆS OGSÅ: Mario Cipollini indlagt - har problemer med hjertet
Den britiske skuespiller Danniella Westbrooks kamp for et comeback har taget endnu et dramatisk dyk.
Den 52-årige tidligere "EastEnders"-stjerne er igen ramt af alvorlige vejrtrækningsproblemer og måtte i fredags hastes på hospitalet, skriver flere britiske medier.
Indlæggelsen sætter en stopper for hendes nye rolle i gangsterfilmen "Tales From The Trap", da situationen er så akut, at hun øjeblikkeligt måtte trække sig fra optagelserne.

Det er ellers hendes første større rolle siden 2016.
Et dårligt liv er netop, hvad Danniella Westbrook har haft. Allerede som 14-årig, kort efter hendes gennembrud som Sam Mitchell i EastEnders, gled hun ind i et kokainmisbrug, der senere skulle koste hende både roller og helbred.
Ifølge de britiske medier var hun også på stoffer, mens hun var gravid med sin søn Kai. Misbruget blev så voldsomt, at hendes næseskillevæg til sidst faldt helt sammen.
I et tidligere interview fortalte hun, at hun brugte over en million kroner på kokain, og at afhængigheden forfulgte hende ind i realityverdenen, hvor hun deltog i "Celebrity Big Brother".
Selv efter flere perioder med afvænning og tilbagefald har hun åbent erkendt, at kampen mod afhængighed er livslang:
- Jeg er misbruger, og "hjulene" er faldet af.

Tidligere i år gennemgik Westbrook i øvrigt endnu en omfattende ansigtsoperation for at redde sin næse, hvor læger fjernede brusk fra hendes ribben for at kunne genskabe næseryggen.
Trods alt har Westbrook for nylig sagt, at hun er taknemmelig for stadig at være i live efter sine mange år med misbrug.
- Jeg kan ikke vente med at blive bedstemor.
