Kendte18 timer siden

Midt i bruddet fra Orlando Bloom: Katy Perry i tårer på scenen

Sangerinden kæmpede en kamp for at holde tårerne inde ved sin seneste optræden
Katy Perry kæmpede med tårekanalerne til sin seneste koncert.
Katy Perry kæmpede med tårekanalerne til sin seneste koncert.
 Foto: X

Det ser i den grad ud til, at rygterne om, at Orlando Bloom og Katy Perry er gået hvert til sit efter knap ti års forhold, er sande.

De to hovedpersoner i bruddet gør i hvert fald ikke meget for at mindske spekulationerne.

Faktisk tværtimod.

Forleden bar Orlando Bloom brænde til bålet ved at dele en kryptisk besked om "nye begyndelser", og nu er det så Katy Perrys tur til at sætte fut i rygtebålet.

Den 40-årige sangerinde var nemlig opsigtsvækkende tæt på et sammenbrud, da hun natten til onsdag optrådte i Austrailien i forbindelse med hendes verdenturné.

Det viser en video fra koncerten, der er blevet delt på sociale medier.

I videoen kan man se, hvordan Katy Perry kæmper en hård kamp for at holde tårerne inde, hvilket hun ikke har super meget succes med.

Se videoen herunder:

- Tak, Australien. Tak for altid at være her for mig, kan man også høre popstjernen sige, mens hun kæmpede med tårekanalerne.

Hverken Orlando Bloom eller Katy Perry har sat ord på de seneste ugers utallige rygter om et brud mellem dem.

Der er dog mere og mere, der tyder på, at rygterne taler sandt.

I weekenden festede Orlando Bloom for eksempel løs i Venedig til Jeff Bezos storslåede bryllyp, mens Katy Perry ikke dukkede op, selvom hun var inviteret.

Forleden satte Orlando Bloom så endnu mere fut i rygtemøllen, da han delte kryptiske beskeder på sociale medier.

I en række stories talte den 48-årige ”Pirates”-stjerne således om ”en ny begyndelse” og at ”tage de første skridt”, hvilket kan antyde, at der sker ting og sager i hans privatliv.

Læs mere om beskederne lige her.

Sponsoreret indhold