Kendte7. april 2022

Mickey Rourke vækker opsigt med blodigt billede

Av for pokker...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fff_2.jpg
 Foto: Instagram

Det har tilsyneladende været en hård uge for Mickey Rourke.

I hvert fald har den 69-årige skuespiller formået at rive en yderst blodig og højst sandsynlig smertefuld skade til sig.

På Instagram har Mickey Rourke således delt et billede af sin pande, hvor det flyder med blod.

Billedet har han delt tirsdag med teksten: "Det ser ud som om, at mine skateboard-dage er ovre".

Det vides ikke, om skuespilleren laver sjov, da han - ifølge People Magazine - middelbart aldrig er blevet spottet på et skateboard.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Det vides ikke, præcis hvornår skaden er sket.

Men ifølge amerikanske medier blev Mickey Rourke spottet uden en eneste skramme på en restaurant med filmstjernen Al Pacino få dage før sit opslag.

De to spiste frokost sammen i Beverly Hills.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega40841_001.jpg

Sådan ser Mickey Rourke ud uden skaden i panden. Foto: MEGA

Mickey Rourke har været med i en lange række storfilm såsom "Sin City", "Iron Man 2" og "The Expendables".

I 1980'erne blev han anset som værende et af Hollywoods største sexsymboler.

Hans mange fans har da også udvist bekymring på Instagram:

- Er du okay, skriver en følger for eksempel.

- Av for pokker. Håber, du klarer den, skriver en anden.

Mickey Rourke har ikke udtalt sig yderligere om sin blodige pande.

Det er dog ikke nyt for ham at komme til skade i ansigtet, da han er tidligere bokser.

I 2009 fortalte han til Daily Mail, at han på daværende tidspunkt havde brækket sin næse to gange og sin kæbe en enkelt gang.

Sponsoreret indhold