
Mick Øgendahl er strandet i Grækenland: - Farvel Danmark

Du kender sikkert godt de ferier, man ønsker, aldrig vil få en ende.
Men man skal også passe på, hvad man ønsker sig. For 49-årige Mick Øgendahl er den dejlige chartertur til Kreta blevet forvandlet til en decideret frustrerende situation, idet han nu har ventet i flere dage på at komme hjem fra den græske ø.
Det fortæller den populære stand up-komiker i en video på Facebook.
– Ja, så skulle man jo egentlig have været hjemme fra Kreta her for tre dage siden, men øh. Det kommer nok aldrig til at ske, som det ser ud lige nu, fortæller han – dog stadig med sit sædvanlige muntre gemyt.
Græsk statsborger
Selvom Mick Øgendahl ikke direkte giver en forklaring på sin situation, så er det nærliggende at tænke, at det er den aktuelle pilotstrejke i flyselskabet SAS, der har varet siden den 4. juli, der er årsagen bag, at Mick er strandet.
Heldigvis har komikeren fundet sin løsning.
For når livet giver dig citroner – eller en uønsket forlænget solferie – så handler det om at få det bedste ud af det.
Og tage den med ro.
– Jeg har valgt at blive græsk statsborger. Så jeg har købt en stråhat og en ”I-don’t-give-a-fuck-brille”, lyder det fra Mick, der desuden siger:
– Farvel Danmark!
