Kendte22. juli 2023

Michelle Kristensen om kommende søns navn: Storebror er slet ikke enig

Til efteråret bliver den 39-årige fitnessguru mor for første gang
– Maven vokser og vokser og vokser, lød det fra Michelle Kristensen, da SE og HØR mødte hende og kæresten Pernille Wass.
– Maven vokser og vokser og vokser, lød det fra Michelle Kristensen, da SE og HØR mødte hende og kæresten Pernille Wass.
 Foto: Amalie Lindeburg Jørgensen

Der er ingen tvivl om, at den står på ren babylykke hjemme hos Michelle Kristensen og hende forlovede Pernille Wass.

Efter en hård og sej kamp i fertilitetsbehandling kan Michelle Kristensen og hendes bedre halvdel glæde sig særligt meget til oktober, hvor familiens kommende vidunder bør melde sin ankomst.

I begyndelsen af maj afslørede den tidligere ”Vild med dans”-deltager, at familien bliver beriget med endnu en søn. Kæresten har nemlig allerede sønnen Laurits, som således snart bliver den indehaver af en fornem storebror-titel.

Det er dog ikke helt nemt at finde et passende navn til den lille ny:

– Vi snakker om nogle navne, men vi er ikke helt klar på, hvad det skal være endnu, fortæller Michelle Kristensen til SE og HØR, da hun sammen med sin kommende hustru gæster Musik i lejet.

– Der var en storebror, der var lidt uenig med os. Vi havde nogle navne, og så begyndte han at græde over, at det skulle være det.

– Og det går jo ikke, lyder det videre fra Michelle, der tilføjer, at den kommende storebror naturligvis også har noget at skulle have sagt, når det kommer til netop navnet af lillebror.

Sundhedseksperten har i flere år været i fertilitetsbehandling og har tidligere talt åbent om, at hun adskillige gange er blevet ramt af en spontan abort.

I maj sidste år kunne Michelle fortælle, at hun mistede sit ufødte barn, da hun var i 13. uge af sin graviditet:

– Noget, jeg har bandet min krop langt væk over. Fordi den endnu engang ikke kunne finde ud af at lave en baby. Jeg har tænkt alt for meget over, hvad der var forkert med mig, lød det dengang fra Michelle i et længere skriv på Instagram.

Michelle Kristensen og Pernille Wass har dannet par siden begyndelsen af 2020.

Sponsoreret indhold