Kendte27. maj 2025

Michella Meier-Morsi fik ubehageligt sexspørgsmål: Nu vil hun ændre lov

DR-kendissen fortæller åbent om, hvor svært hun selv havde det efter sin fødsel
Optagelserne i sidste afsnit, hvor Michella Meier-Morsi smider noget af tøjet for at sætte fokus på maven, var nogle af de sværeste optagelser, som hun nogensinde har lavet.
Michella Meier-Morsi og resten af den store familie.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: Michella Meier-Morsi om særlig tv-optagelse: – De sværeste optagelser, jeg har lavet

Det er tre år siden, at Michella Meier-Morsi blev mor til tvillinger.

Undervejs i graviditeten nåede hun at gå viralt for de vilde billeder af hendes mave, og hun har siden fødslen også deltaget i tv-programmet ”Tillykke, I skal have trillinger!”

Meget er sket, siden den store familieforøgelse, men hun mærker stadig efterdønningerne fra fødslen i form af smerter. Det fortæller hun i et interview med norske Dagbladet.

I interviewet fortæller hun, hvordan hun havde brug for mere hjælp og større støtte på bagkant af fødslen, end den staten tilbød.

Hun husker særligt et lægebesøg, hvor et meget intimt spørgsmål satte sine spor.

- Jeg havde ekstreme smerter og splittede mavemuskler efter at have født tvillinger (Morsi fik først tvillinger og derefter trillinger, red.). Lægen sagde, at det var helt normalt, og at det kunne skylde enten hormoner, eller at det bare var "i mit hoved". Lægen ville bare vide, om jeg var begyndt at have sex igen, og om jeg brugte prævention.

Michella Meier-Morsi er mor til tvillinger og trillinger og kæmper for at få mere barsel til flerlingeforældre. 
Michella Meier-Morsi er mor til tvillinger og trillinger.
 Foto: Privat

Den oplevelse fik hende til at føle sig enormt ensom i det hele, fortæller hun.

Også derfor har hun nu lavet et borgerforslag.

"Landsdækkende efterfødselsklinikker – alle kvinder har ret til kompetent og specialiseret behandling efter fødslen," lyder det.

Forslaget går i al sin enkelthed ud på, at der skal tilbydes mere hjælp til kvinder, der har født.

Heri blandt andet forløb med genoptrænings- og behandlingstilbud samt mere opfølgning, end der er tilfældet nu.

Borgerslaget har i skrivende stund fået næsten 23.000 støtteerklæringer.

Du kan læse om det her.

Sponsoreret indhold