Kendte 19. december 2019

Michèle Bellaiche: Det faldt jeg for ved Mads

En lykkelig Michèle Bellaiche ankom tirsdag aften til TV 2-showet ”De største øjeblikke” med kæresten Mads, som hun fandt på det sociale netværksmedie Linkedin tidligere på året

Skønne Michèle Bellaiche svæver rundt på en lyserød sky for tiden.

Den 47-årige tv-vært er nemlig smaskforelsket op over begge ører i kæresten Mads, som hun mødte i foråret.

- Han er fantastisk. Det, der gør mig glad, er, at jeg har mødt et menneske, der vil det samme og er det samme sted i livet som mig.

- Og jeg synes, han er en utrolig lækker mand, og så synes jeg også, han er ret lækker indeni. Og vi kan tale sammen – også om de svære ting, fortalte Michèle Bellaiche, da hun tirsdag aften an ankom på den røde løber i Operaen til TV 2-showet ”De største øjeblikke”.

Michèle og Mads er endnu ikke flyttet sammen – men det kunne sagtens ske til næste år, afslørede parret, da de ankom hånd i hånd.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Mikael Rieck)

Michèle Bellaiche og Mads. Foto: Mikael Rieck

Parret mødte hinanden på nettet i foråret – men ikke på de typiske dating-sites.

Det var i stedet på det sociale netværksmedie Linkedin, at parret fik kontakt og skrev lidt sammen. Kort efter mødtes de – og det slog hurtigt gnister.

- At møde ham er det største øjeblik for mig i år, tilføjede en lykkelig og forelsket Michèle Bellaiche.

 

Sponsoreret indhold