Annonce
Kendte3 timer siden

Michala Petris første kærlighed var 29 år ældre: Moren gav dem ikke lov

Da Poul Nyrup Rasmussens kæreste Michala Petris var bare 23 år gammel, forelskede hun sig for første gang i en mand, der var 29 år ældre. Det skabte store konflikter, fortæller hun
Michala Petris første kærlighed faldt på en meget ældre mand, og det tillod moren ikke.
Michala Petris første kærlighed faldt på en meget ældre mand, og det tillod moren ikke.
 Foto: Martin Høien
Annonce

LÆS OGSÅ: Michala Petri afslører: Sådan mødte hun sin kæreste Poul Nyrup Rasmussen

Siden Michala Petris, 67, var helt lille, har hendes liv været nøje planlagt.

Missionen var at gøre hende til en af de største blokfløjtespillere i verden, og missionen lykkedes.

Desværre kostede livet som ambitiøs musiker dyrt, og derfor var der heller ikke meget tid til kærlighed.

Det fortæller Michala Petris til Politiken i et længere interview.

Som 23-årig skete der dog noget i Michala Petris følelsesregister. Hun blev lun på den 29 år ældre komponist Erling Bjerno.

De to mødte hinanden, fordi Erling Bjerno skulle skrive musik for den unge, talentfulde og hårdtarbejdende blokfløjtespiller.

Annonce

Og pludselig blev musikken mellem dem sød på trods af den store aldersforskel.

- Det var svært for mig at være sammen med jævnaldrende, fortæller hun til Politiken.

- Folk på min egen alder havde ikke den seriøsitet, jeg havde. Eller den viden og erfaring og indsigt i musikken. De var mere interesserede i at have det sjovt.

Kærlighedsforholdet holdt dog ikke, for da hun præsenterede det for sin egen mor, der agerede manager for hende, sagde moren klart og tydeligt:

Hvis du vælger at være sammen med Erling Bjerno, så stopper vores samarbejde omgående.

Og som hun altid har gjort, og som alle forventede af hende, valgte Michala Petris musikken frem for kærligheden.

Annonce

Fandt musikken med Hannibal

Da hun næsten ti år senere som 32-årig flyttede hjemmefra i et lille hus 500 meter fra mor og far, fandt hun en ny musiker ved navn Lars Hannibal, og deres forhold udviklede sig.

De blev gift, da hun var 34 år gammel, og de fik to døtre sammen.

Annonce

Efter 18 års ægteskab gik forholdet itu, fordi de med hendes egne ord så hinanden alt for meget. Der var ikke plads til at trække vejret i forholdet.

Dog gik de fra hinanden som venner og kolleger, og de spiller stadig koncerter sammen den dag i dag.

Nu danner Michala Petri par med den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Deres forhold kan du læse mere om her.

Annonce

Sponsoreret indhold