Michael Ward tiltalt for voldtægt

LÆS OGSÅ: Zac Brown skal giftes med smykkedronningen Kendra Scott
Michael Ward, 27, kan være i store problemer.
For den jamaicansk-engelske skuespiller er nemlig blevet tiltalt for to tilfælde af voldtægt og tre tilfælde af seksuelle overgreb.
Det skriver BBC.
BBC skriver, at hændelserne skulle have fundet sted i januar 2023 og omhandler én kvinde.
Det oplyses ikke, hvordan Michael Ward forholder sig til anklagerne.
Men politiet mener i hvert fald, at der beviser nok til at overbevise retten om, at skuespilleren er skyldig i sagen, hvorfor der altså er rejst tiltale mod ham.
Planen er, at Michael Ward tager plads i retten 28. august i London.
Metropolitan Police - som har efterforsket sagen - har udsendt en pressemeddelelse, hvori myndigheden oplyser, at de støtter kvinden, som sagen tilsyneladende omhandler.
- Vores specialiserede betjente fortsætter med at støtte kvinden, der er trådt frem - vi ved, at efterforskninger af denne art kan have betydelig indflydelse på dem, der anmelder sagen, lyder det fra kriminalinspektør Scott Ware i pressemeddelelsen.
Skuespilleren er især kendt for sine roller i filmene "Empire of Light" fra 2022 og "The Old Guard" fra 2020.
Michael Ward er også kendt for sin medvirken i Netflix-serien "Top Boy".