Michael Olesen i stor sorg: Har mistet sin far

LÆS OGSÅ: Blev vraget af TV 2: Nu er Michael Olesen tilbage i "Vild med dans"
Det seneste døgn har været utroligt hårde for Michael Olesen og hans familie.
På sin Instagram afslører den populære "Vild med dans"-danser, at han har mistet sin far.
– Jeg sidder her i mørket i skæret fra et stearinlys og græder, for du er her ikke mere nu, og vi savner dig allerede så utrolig meget!, indleder han i et længere opslag.
– Vi var alle omkring dig, da du tog din sidste vejrtrækning, og rummet var fyldt med kærlighed og mange tårer, fortsætter han.
I sit opslag fortæller danseren, at hans far nåede at få nytåret og dronningens nytårstale, inden han gik bort:
– Vi har alle grædt så meget det sidste døgn, men vi har også grint og mindes dig, og hvordan du har sat et stor aftryk i os alle med dit altid festlige, fjollede men meget kærlige og betænksomme væsen, lyder kærlighedshyldesten til faderen.