Kendte8 timer siden

Michael og Maria Monetz sælger ”Holtewood”-slot efter 20 år: Kræver 16,5 millioner kroner

Tv-parret siger farvel til Holte og goddag til saltum, når et nyt kapitel i livet begynder til december
Kendte strømmer åbning at Tivoli i Grøften.
Michael og Maria Monetz sætter deres Holte-villla til salg.
 Foto: Jesper Sunesen

Der er vanen tro store armbevægelser hos Michael og Maria Monetz.

Parret har besluttet at forlade deres store villa i Holte efter 20 år i den nordsjællandske by for at flytte til Saltum i Nordjylland, hvor de skal bo ganske tæt på Sussi.

Her skal en hverdag med skønhedsklinik byttes ud med jobbet som eventplanlægger og julemarkedsarrangør.

Det fortæller Michael Monetz til SE og HØR.

- Vi har købt et lille slot i Nordjylland, men det ligner ikke helt det, vi kommer fra. Der skal laves rigtig meget.

- Planen er, at jeg skal bygge to minislotte, og så skal vi ellers arrangere bryllupper, fødselsdage og andet.

- Der kommer selvfølgelig også spa og sauna. Jeg glæder mig helt vildt, lyder det energisk fra Monetz, der blandt andet er kendt fra programmet "Familien fra Holtewood".

Tre gange købsprisen

Maria og Michael Monetz flyttede ind i den store villa i Holte i 2005.

Dengang gav de 4,5 millioner for slottet, som de har indrettet efter deres egen eventyrlige stil.

Vil man købe det lille slot skal man have 16,5 millioner kroner op ad lommen, hvilket til gengæld giver mere end 340 kvadratmeter at boltre sig på.

- I virkeligheden synes jeg, det er en smule lavt, men nu har vi taget beslutningen og så skal vi bare af med det, siger Michael Monetz.

Parret overtager det nye hus i Saltum til december.

Første event på den nye eventyrgrund bliver et julemarked i 2026.

Rejsen derhen kommer man til at kunne følge, da Maria og Michael Monetz skal følges af et tv-hold fra TV 2 Nord.

- I 2027 går vi i gang med at arrangere bryllupper. Nu skal vi i første omgang bare til Nordjylland og have nogle søde mennesker omkring os, siger Michael Monetz.

Michael Monetz har udover Familien fra Holtewood" medvirket i realityprogrammerne "Tæsk en Kendt" og "Talent".

Hustruen Maria Donna har blandt andet medvirket i DR-programmet "Stjerneklar".

Sponsoreret indhold