Michael Laudrup indkasserer million-øretæve
LÆS OGSÅ: Er blevet far i al hemmelighed
Der er ingen grund til at skåle over resultatet i Laudrup Vinimport 1 A/S, som Michael og Siw Laudrup ejer sammen med firmaets direktør Per Kristensen Buhl.
Det seneste regnskabsår, der blev afsluttet 30. juni, endte nemlig med et underskud på 2,8 mio. kr. efter skat.
Forrige år var der et minus på 863.000 kr., så advarselslamperne er begyndt at lyse.
- Resultatet er utilfredsstillende. Skønt udviklingen i salget til restauranter går bedre, særligt i den sidste del af regnskabsåret, så har salget til netop dette segment samlet set ikke levet op til vores forventninger, står der i ledelsesberetningen.
- For vores andre segmenter (detailhandel, virksomheder og forbrugere) har salget været tilfredsstillede. Vi oplever, at Laudrup Vin-brandet er stærkt, og at vores lange historik skaber en stor tillid blandt kunder og forbrugere, står der videre.
Indtjeningen i Laudrup Vinimport 1 A/S er de seneste tre år faldet med over fem mio. kr. og egenkapitalen er mere end halveret - så den nu er på godt fem mio. kr.