Kendte25. juni 2021

Michael Jacksons sidste pinefulde timer: Børnene så ham dø

Fredag den 25. juni 2021 er det præcis 12 år siden, at verden mistede sin ”Konge af Pop”. SE og HØR genfortæller her Michael Jacksons sidste pinefulde timer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Han ligger iført sorte bukser og en tynd hospitalsbluse. Intet andet.

Hans fødder stikker ud under det hvide klæde, og hans venstre arm er dækket af mørke pletter.

De mørke pletter er det synlige bevis på den timelange kamp, der netop er blevet kæmpet for at redde hans liv.

Men forgæves.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/wennphotosthree032595.jpg
 (Foto: MEGA)

En livløs Michael Jackson, efter han er blevet erklæret død. Foto: MEGA

Trods en ihærdig indsats fra lægerne på Ronald Reagan UCLA Medical Center blev Michael Jackson erklæret død klokken 14.26 den 25. juni 2009.

- At se ham ligge dér… han så nærmest fredfyldt ud, udtalte et vidne efterfølgende.

Sandheden var også, at Michael Jackson de sidste mange år havde levet et liv, der var alt andet end fredfyldt.

Trods successen med sin musik hang der mørke og tunge skyer over ham.

Han var flere gange blevet anklaget for seksuelt misbrug af små børn, han havde gennemgået grusomme retssager, der havde kostet ham millioner af dollars. Han var blevet skilt to gange.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/michael_jackson_maj_2009.jpg
 (Foto: MEGA)

Michael Jackson fotograferet i maj 2009. Foto: MEGA

Helbredet havde det heller ikke godt.

Han havde store problemer med at sove og finde ro. Hver nat var det nødvendigt at få stærk medicin.

- DET BLIVER MIT TÆPPEFALD

I juni 2009 havde Michael Jackson mere end nogensinde før brug for netop søvnen.

Om blot tre uger ville han begive sig ud på sin sidste turné.

Han kaldte det selv for tæppefaldet, og turnéen havde da også meget sigende fået titlen ”This Is It”.

Michael Jackson havde selv annonceret turneen – som definitivt ville blive hans sidste – under et storstilet pressemøde i London tilbage i marts måned samme år.

Koncertarrangøren AEG Live udsendte kort efter en rekordlang TV-reklame, der fyldte en hel reklamepause.

Fik du billet til koncerten?

Millioner af mennesker forsøgte at sikre sig billet til ”This Is It”-koncerterne.

Michael Jacksons egen hjemmeside tilbød fans, der registrerede sig, et såkaldt ”pre-sale”-salg. Hjemmesiden kunne dog ikke håndtere den store efterspørgsel. Der kom omkring 16.000 registreringer i sekundet.

I løbet af de første 24 timer havde næsten én million mennesker skrevet sig op til ”pre-sale”-salget.

Det to dage lange ”pre-sale”-salg begyndte 11. marts 2009, og hjemmesiden gik straks ned på grund af de millioner af fans, der forsøgte at benytte sig af linket.

Man formoder, at omkring to millioner forsøgte at købe billet i løbet af de første 18 timer.

I begyndelsen var det planen, at Michael Jackson kun ville optræde 10 gange i Londons berømte O2 Arena.

Mens fansene var ellevilde – og efterspørgslen på billetterne viste med al tydelighed, at 10 koncerter langt fra var nok. Millioner af fans forsøgte at sikre sig billetter, og hjemmesiderne kvitterede med at gå i sort én for én.

Koncertarrangøren kontaktede derfor Michael Jackson for at høre, om han kunne være interesseret i at gå på scenen flere gange.

20 minutter senere ringede Kongen af Pop tilbage. Han var klar på at give hele 50 koncerter, men han vidste, at de mange ekstra koncerter nu krævede, at han var i fuldstændig topform.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/megar76173_12.jpg
 (Foto: MEGA)

Conrad Murray i retten efter Michael Jacksons død. Livlægen blev idømt fire års fængsel. Foto: MEGA

Michael Jackson allierede sig derfor med sin egen livlæge, Conrad Murray, og han begyndte at træne et par gange om ugen med sin personlige træner, Lou Ferrigno. Han ville være klar.

Han skulle være klar. Og han var klar.

Men så var han pludselig væk.

25. juni 2009 døde Kongen af Pop i en rus af sovemedicin, propofol og uforløste drømme.

TID TIL TUN OG GULERØDDER

Dagen inden hans død begyndte som alle andre.

I de tidlige eftermiddagstimer onsdag den 24. juni 2009 trådte Michael Jackson ned ad trapperne i det otteværelses store palæ i Holmby Hills i Los Angeles, han havde lejet til sin familie.

I det store køkkenalrum satte han sig ned med sine børn og nød det måltid, der ville blive deres sidste sammen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/wennphotosthree846129.jpg
 (Foto: MEGA)

Michael Jackson under lanceringen af sit storstilede comeback-show: "This is it". Foto: MEGA

Michael Jackson i oktober 2008. Foto: MEGA

Han havde prøver senere på aftenen, så han ønskede at spise noget let, men mættende. Hans personlige kok, Kai Chase, tilberedte derfor lynstegt ahi-tun, der blev serveret med en økologisk salat og et glas gulerod- og appelsinjuice.

- Han smilede og puttede sine hænder sammen i en lille bøn. Han sagde ”Tak, Gud velsigne dig”, fortalte Chase efterfølgende.

Chase husker, at Michael Jackson virkede glad, energisk og på toppen.

- JEG VIL SE DERES ØJNE!

Kort før klokken 19 forlod Michael Jackson sine børn og hjemmet på 100 North Carolwood Drive i Holmby Hills. Han steg ind på bagsædet af sin navy-blå Escalade med kurs mod Staples Center, hvor han sammen med sine nøje udvalgte dansere ville øve ”This Is It”-showet endnu engang.

Mere end 5.000 håbefulde dansere havde forsøgt at slippe gennem Michael Jacksons nåleøje. Antallet var blevet reduceret til 700, før Michael Jackson minutiøst havde set hver enkelt performe på scenen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/admphotos418814.jpg
 (Foto: MEGA)

Michael Jackson havde tre uger før sin død annonceret sit enorme comeback-show, der ville strække sig over 50 koncerter. Foto: MEGA

- Vi skal tættere på. Jeg vil se deres øjne, havde det energisk lydt fra Michael Jackson, da den endelige udvælgelse fandt sted i Nokia Theatre i Hollywood nogle måneder forinden.

Når han spottede en dygtig danser, udbrød han: ”Den dér, pigen bagerst… hun er så smuk!”.

Den sidste aften gennemgik Michael Jackson sammen med danserne flere af de sange, der ville indramme ”This Is It”-koncerterne.

For første gang øvede han også ”Thriller” på scenen iført kostume.

- Hans ansigt sagde det hele! Han elskede det, husker Kriyss Grant, en af de dansere, som Michael Jackson havde håndplukket.

- JEG SKAL HAVE "MIN MÆLK"

Først omkring midnat sluttede prøverne. Michael Jacksons sidste sang på scenen blev ”Earth Song”, før han takkede og krammede danserne og ønskede alle en god aften.

- Gud velsigne jer, udbrød Kongen af Pop, før han forlod Staples Center med kurs mod hjemmet i Holmby Hills.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/phlphotos387519.jpg
 (Foto: MEGA)

Michael Jackson havde i flere år kæmpet med søvnløshed. Foto: MEGA

Han var træt, udkørt og drænet. Han havde brug for søvn, men dér kom problemet:

Michael Jackson kunne ikke sove – i flere år havde den 50-årige sanger kæmpet hårdt mod søvndjævelen. Og denne aften var ingen undtagelse.

BREAKING: Michael Jackson er død!

Klokken 14.44 lokal tid den 25. juni 2009 breakede det amerikanske nyhedsmedie TMZ, at Michael Jackson var død. På det tidspunkt havde Kongen af Pop været erklæret død af lægerne i 18 minutter.

Flere nyhedssites - specielt amerikanske - gik ned i minutterne efter, nyheden var sluppet ud - interessen var simpelthen for stor til, at hjemmesiderne kunne håndtere de mange millioner besøgende.

Også de sociale medier kogte over som følge af den uventede nyhed: Twitter registerrede på et tidspunkt 5.000 beskeder i minuttet omhandlende Michael Jackson.

Da bilen nåede 100 North Carolwood Drive i Holmby Hills, var livlægen Conrad Murray derfor allerede i huset. Det havde han været hver dag i en længere periode, og igen i aften var hans job krystalklart: Hjælp Michael Jackson med at få noget søvn.

Conrad Murray var bekymret for, om hans stjernepatient var blevet afhængig af propofol, et hurtigtvirkende og stærkt lægemiddel, der bruges til at bedøve patienter med.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ny_post.jpg

Forsiden af New York Post den 20. november 2002, der havde historien om Michael Jackson, der havde holdt sin blot otte måneder gamle søn Blanket ud over en balkon i Paris. Foto: MEGA

Han var så opmærksom på problemet, at han ikke havde givet Michael Jackson det stærke medicin to nætter i træk. Men 25. juni 2009 fik Michael Jackson ”sin mælk”, som han selv havde døbt propofolen.

MEDICIN OG MERE MEDICIN

Forinden havde Conrad Murray dog forsøgt at hjælpe Michael Jackson til ro med hjælp fra andre – og mindre stærke – præparater.

Klokken 01.30 gav han Michael Jackson 10 milligram Valium. Den angstdæmpende medicin havde dog ringe effekt på musikeren, og derfor valgte Conrad Murray at tilføje yderligere 2 milligram af det beroligende præparat Lorazepam.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/lrphotos123778.jpg
 (Foto: MEGA)

Aviserne dagen efter Michael Jacksons død. Foto: MEGA

I timerne, der fulgte, overvandt søvnen dog aldrig Michael Jackson.

Klokken 03.00 gav livlægen ham derfor 2 milligram af sovemidlet Midazolam.

Klokken 05.00 fik Michael Jackson yderligere 2 milligram Lorazepam.

Klokken 07.30 var Michael Jackson stadig vågen – selv om Conrad Murray lige havde givet ham endnu 2 milligram Midazolam i det drop, som han var tilkoblet.

Michael Jackson bønfaldt sin læge om at få ”sin mælk”. Og til sidst gav Conrad Murray efter.

Klokken 10.40 skød han 25 milligram af den mælkehvide væske ind i Michael Jacksons årer.

- HAN HAR FÅET DET RIGTIG DÅRLIGT!

Medicinen virkede, og Michael Jackson døsede hen.

Conrad Murray blev ved sin patient i ti minutter, før han forlod soveværet for at gå på toilettet.

Da han kom tilbage to minutter senere, opdagede han, at Michael Jackson ikke længere trak vejret.

Conrad Murray ringede til den personlige assistent Williams. Han fik ikke fat i ham, men efterlod en kort besked, hvor han panisk udbrød ”Ring til mig! Ring til mig nu! Kom straks! Mr. Jackson har fået det dårligt! Han har fået det rigtig dårligt!”.

Conrad Murray begyndte straks at yde førstehjælp, mens en af Michael Jacksons hjælpere – Alberto Alvarez – ringede 911.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/megar78494_7.jpg
 (Foto: MEGA)

Det dramatiske billede af en netop afdød Michael Jackson gik verden rundt. Billedet blev også brugt i retssagen mod Conrad Murray. Foto: MEGA

- Sir, vi har en mand her, der har brug for hjælp. Han trækker ikke vejret, han trækker ikke vejret, og vi pumper ham, men han er ikke, han er ikke…

- Okay, hvor gammel er han?, spurgte operatøren hos alarmcentralen.

- Han er 50 år, sir.

- Okay, han er ikke ved bevidsthed, han trækker ikke vejret?

- Ja, han trækker ikke vejret.

- Og han er heller ikke ved bevidsthed?

- Nej, han er ikke ved bevidsthed, sir.

- Ok, er han på gulvet, hvor er han nu?

- Han er på sengen nu.

- Ok, lad os få ham ned på gulvet.

- Ok.

- Ok, lad os få ham ned på gulvet. Jeg skal nok hjælpe dig med CPR nu, ok?

- Vi har brug for… vi har brug for…

- Ja, vi er på vej. Vi er på vej. Jeg gør, hvad jeg kan for at hjælpe dig over telefonen. Vi er på vej. Så nogen ham?

- Ja, vi har en personlig læge ved ham, sir.

- Åh, I har en læge der?

- Ja. Men han er bevidstløs… han reagerer ikke på CPR eller noget…, lød det panisk fra Alvarez.

- DE SKAL IKKE SE DERES FAR PÅ DEN MÅDE!

Conrad Murray kæmpede med genoplivningen, men det blev mere og mere tydeligt, at Michael Jackson var død – eller hvert fald døden nær.

Pludseligt stod børnene, Paris og Michael, i døren.

Livlægen skreg:

- Lad dem ikke se deres far på den måde!

Paris hylede:

- Daddy!

Alvarez gennede børnene ud af rummet og forsøgte at forsikre dem om, at alt ville blive okay.

Men alt var langt fra okay.

De kunne hverken få Michael Jackson til at trække vejret – end ikke finde en puls i hans livløse krop.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mj_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Michael Jackson døde tre uger før sin "This Is It". Foto: MEGA

Da ambulancen kom seks minutter efter alarmopkaldet, stod alvoren også malet med sort i redderne og ambulancelægens ansigt.

De forsøgte at genoplive ham, men også deres prøvelser var forgæves.

Ambulancelægen ønskede at erklære Michael Jackson død lige dér på soveværelsesgulvet. Conrad Murray – tydeligvis i chok – nægtede.

Michael Jackson kunne ikke være død. Han måtte ikke være død, formanede han.

Livlægen insisterede på, at de fortsatte den mildest talt meningsløse genoplivning.

Han kunne mærke en svag puls i Michael Jacksons lår. Ingen andre kunne mærke den.

Livlægen blev dømt

Conrad Murray blev efterfølgende idømt fire års fængsel for uagtsomt manddrab. Sagen varede godt to måneder og fik enorm opmærksomhed fra medierne.

Conrad Murray nåede at afsone to år af sin straf og blev løsladt i efteråret 2013. Han blev løsladt tidligere på grund af god opførsel i fængslet Los Angeles County Jail.

Både i ambulancen og på Ronald Reagan UCLA Medical Center kæmpede lægerne en brav, men ulige kamp. De indsatte endda en ballon i Michael Jacksons årer for at forsøge at hjælpe blodet rundt i hans krop.

Men lige lidt hjælp det.

Klokken 14.26 lå Michael Jackson livløs på en båre iført sorte bukser, en tynd hospitalsbluse og intet andet.

Kongen af Pop var død. Blot 50 år gammel.

Sponsoreret indhold