Kendte6. juli 2022

Michael Jackson-sange fjernet fra musiktjenester

Tre Michael Jackson-sange er blevet fjernet fra diverse musiktjenester
Der er blevet fjernet tre Michael Jackson-sange fra diverse musiktjenester.
Der er blevet fjernet tre Michael Jackson-sange fra diverse musiktjenester.
 Foto: MEGA

Hvis du er fan af Michael Jackson-sangene "Breaking News", "Monster" og "Keep Your Head Up", så har vi dårligt nyt til dig.

De tre sange er nemlig blevet fjernet fra diverse musiktjenester.

Det bekræfter Sony Music og "The King of Pop "s arvinger til mediet EW.

Sangene stammer fra Michael Jacksons album "Michael" fra 2010, og er blevet trukket tilbage fra tjenesterne, efter de er blevet beskyldt or forfalskning.

Angiveligt var det ikke Michael Jacksons stemme, man hørte på sangene.

– Rettighedshaverne og Sony Music har besluttet at fjerne numrene "Breaking News", "Monster" og "Keep Your Head Up", som den simpleste og bedste måde én gang for alle at komme videre fra den snak, der har været omkring numrene, siger sangerens arvinger og Sony Music i en fælles udtalelse.

– Fokus er, hvor det skal være – på de spændende nye og eksisterende projekter, der hylder Michael Jacksons arv. Intet skal læses ind i denne handling i forhold til sangene ægthed. Nu er det bare tid til at komme videre fra den forstyrrelse, der har været omkring dem.

Poplegenden døde i 2009, og albummet "Michael" udkom året efter. På albummet var sange, der angiveligt var optaget to år før hans død.

Sponsoreret indhold