Kendte5. november 2020

Michael J. Fox om Parkinson: Det kæmper jeg med

Skuespilleren, der i 1991 blev diagnosticeret med Parkinson, afslører i et stort interview, hvordan sygdommen tager sin tørn på hans krop og psyke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega408767_001_crop.jpg
 Foto: MEGA

Det er 22 år siden, Michael J. Fox delte med verden, at han var blevet diagnosticeret med Parkinson.

I et stort interview med det amerikanske ugeblad People fortæller den 59-årige skuespiller ærligt om, hvordan sygdommen nu er begyndt at påvirke ham i sådan en grad, at han kan have svært ved at passe sit job som skuespiller:

- Min kortidshukommelse er helt skudt, konstaterer han i interviewet med det amerikanske medie.

- Jeg har altid haft en evne til at lære replikker og udenadslære. Og jeg har haft nogle ekstreme situationer i de sidste par jobs, jeg har haft, som faktisk var meget ordtunge roller, indrømmer han.

Fox fik sit helt store gennembrud i 1985, hvor han spillede teenageren Marty McFly i "Tilbage til fremtiden"-filmene, efterfølgende har han spillet med i tv-serier som "Spin City" og "The Good Wife".

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megam5434_132348.jpg
 Foto: MEGA

Michael J. Fox er kendt og elsket af mange i sin rolle som Marty McFly i "Tilbage til fremtiden". Foto: MEGA

Michael J. Fox fik konstateret Parkinson, som er en neurologisk sygdom, tilbage i 1991, men det var først i 1998, han var åben omkring sygdommen.

Han har længe døjet med rysten og stivhed i musklerne, og nu tager sygdommen også sin tørn på korttidshukommelsen. Han fortæller mere om sit liv i selvbiografien "No Time Like The Future", som udkommer den 17. november.

- Jeg kan ikke spille guitar. Mine tegneevner er ikke længere gode, jeg har aldrig været god til at danse, og det bliver sværere og sværere at spille skuespil. Så nu handler det om at skrive. Heldigvis nyder jeg det virkelig, fortæller han.

Fox, der fylder 60 næste år, har været gift med Tracy Pollan i over 30 år, og sammen har de Sam på 31, tvillingedøtrene Aquinnah og Schuyler på 25 og datteren Esmé på 19.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/megar76077_1.jpg
 Foto: MEGA

Michael J. Fox med sin hustru og tvillingedøtre tilbage i 2012. Foto: MEGA

Til trods for at sygdommen kaster længere og længere skygger ind over hans liv, så bevarer skuespilleren optimismen:

- Optimisme får lov til at leve, når man bliver med at komme tilbage med taknemmelighed, og det, der følger, er accept, slår han fast.

Sponsoreret indhold