Kendte8. april 2019

Michael Carøe: Indtægt halveret

Entertaineren Michael Carøe har fokus på nye projekter – det kostede ham en formue sidste år.
https://imgix.seoghoer.dk/media/6d3b6bcebb924276b2be7571b75dab15.jpg
 Foto: Aller Media

Indtægterne i Michael Carøes firma faldt drastisk sidste år.

I rene tal fra 655.551 kr. til 373.240 kr.

Tallene for Master of Ceremony – MOC ApS., som den 58-årige sanger kalder sin forretning – viser, indtjeningen næsten blev halveret i forhold til 2017.

Desuden har Carøe brugt 150.000 kr. på investering i sine ”nye projekter”.

Den rutinerede entertainer har i mange år deltaget i de berømte Mardi Gras-festligheder i New Orleans. Med inspiration derfra er han og et ni-mands-orkester begyndt at turnere med det nye show ”GasOrleans” – et mix af Gasolins musik og rytmerne fra den amerikanske sydstatsby.

Carøe hævede sidste år 36.000 kr. om måneden i løn. Det er en smule mindre end forrige år.

Desuden var der plads til at hæve et udbytte på 108.000 kr.

Ved udgangen af 2018 var formuen i Carøes anpartsselskab 980.853 kr.

Sponsoreret indhold