Kendte14. marts 2023

Michael Caine fylder 90: Happy birthday, sir!

Den engelske filmlegende begyndte sin karriere helt tilbage i 1946 og er utroligt nok stadig aktiv

Michael Caine fylder 90

LÆS OGSÅ: Michael Caine afslører: Sådan undgår I skilsmisse

Få skuespillere er kendt for deres stemme som Sir Michael Caine, der nu i en menneskealder har underholdt en hel verden med sin karakteristiske cockney-dialekt, som bliver talt af arbejderklassen i London.

For det var helt tilbage i 1946 – som bare 13-årig – at Michael fik debut på engelsk tv, og siden er karrieren gået slag i slag med store roller både i Europa og Hollywood, og i dag er Caine med i en yderst eksklusiv gruppe af bare fem mandlige skuespillere, som er blevet nomineret til en Oscar i fem forskellige årtier.

I 2000 blev han tilmed æret af dronning Elizabeth ved at blive gjort til ridder og fik dermed titlen “sir”.

Natasha Caine, Michael Caine og Dominique Caine
Familien Caine i 1996 – med døtrene Natasha Caine, 50 og 67-årige Dominique Caine.
 Foto: Ritzau Scanpix

Generaliebladet tæller ekstreme 175 film, og blandt dem er storfilm som “Interstellar”, “Inception” og ikke mindst “Æblemostreglementet”, som Caine vandt en Oscar for.

Men de fleste danskere kender måske den aldrende brite for sin rolle som Bruce Waynes butler Alfred i de tre “Batman”-film af Christopher Nolan, hvor Christian Bale som bekendt spiller helten.

Tæt på at dø

Karrieren på det store lærred kunne dog være sluttet for mange år siden, for den noble ridder var soldat under Koreakrigen i 50’erne.

På en patrulje i ingenmandsland blev han overrasket af kinesiske soldater og måtte skyde vildt omkring sig for at komme levende hjem til basen igen.

En oplevelse, der satte sig i Caine resten af livet.

Michael Caine og Shakira Caine
Caine er blevet gangbesværet på sine gamle dage – her går han tur i London med sin kone siden 1973, Shakira Caine, 76.
 Foto: Ritzau Scanpix

– Jeg ved, hvordan det føles at blive sendt af sted for at kæmpe en upopulær krig, som ingen forstår eller er interesseret i for så at komme tilbage og møde mangel på forståelse. Eller endnu være, ligegyldighed, skrev han i sin selvbiografi fra 2010.

Heldigvis er Michael Caine stadig i blandt os, og selv i en alder af 90 år er den gamle brite ikke færdig endnu.

Utroligt nok har den gamle soldat to film på trapperne i “The Great Escaper” og “Now You See Me 3”.

Se billeder fra fødselarens imponerende karriere i galleriet øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold