Kendte16. maj 2020

Michael Bublés kone afslører: Vi modtager dødstrusler

Michael Bublés kone afslører, at parret har modtaget flere dødstrusler efter en video af parret gik viralt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/michael-buble-luisana.png
 Foto: MEGA

Hvad der skulle have været en hyggelig Instagram Live-video endte med dødstrusler for sanger Michael Bublé og konen, Luisana Lopilato.

Det fortæller Luisana i et nyt interview med det argentinske tv-program Intrusos.

- Vi har modtaget masser af kærlighed fra folk, men du vil ikke tro på, hvor mange mennesker der har sendt mig billeder af våben og sagt, at de ville slå Mike (Michael Bublé, red.) ihjel, når han kom til Argentina, siger hun.

- Billeder af knive fra folk, der griner og siger, at de vil skære hans fingre af, efterlade en bombe til os eller give ham tæv.

- Det gjorde mig bange, og jeg føler mig stadig en lille smule skræmt.

Dødstruslerne kommer efter parret gik viralt med en video af den 44-årige sanger, der greb fat i sin kones arm. Noget flere fans opfattede som tegn på, at han slog sin kone.

Luisana fortæller desuden, at der ud over de mange dødstrusler også er landet en hel del positive og opbakkende beskeder fra folk, men at det ikke desto mindre har været hårdt for familien.

- Han elsker Argentina, og han elsker at være sammen med mig i Argentina, når jeg arbejder. Han elsker de venner, han har, i Argentina. Mike er en gentleman, der altid bekymrer sig om at gøre mig endnu gladere, end jeg allerede er, siger hun.

Se den famøse video af episoden her:

Sponsoreret indhold