Annonce
Kendte10 timer siden

MGP-stjernen Carola Häggkvist afslører klamt møde: - Han spredte benene

Den svenske sangerinde blev krænket af en mand, hun ikke kendte, da hun sad i en sauna
Oslo, Norway. 21st, June 2024. The Swedish singer Carola performs a live concert at Oslo Spektrum in Oslo.
Den svenske sangdronning Carola åbner op om klamt møde med en fremmed mand under Melodi Grand Prix.
 Foto: Ketil Martinsen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Annonce

Herhjemme tænker man straks på artister som Brødrene Olsen, Tommy Seebach eller Emmelie de Forest, når man taler om Melodi Grand Prix.

I Sverige er det for mange Carola Maria Häggkvists navn, der dukker op.

Den svenske sangdronning, der blot er kendt som Carola, har haft gigantisk succes i sangkonkurrencen og vandt for eksempel Eurovision i 1991 med sangen "Fångad av en stormvind".

Det har dog ikke kun været gode oplevelser for hende at medvirke i Melodi Grand Prix.

Faktisk var hun under en af sine mange deltagelser ude for et af de mest skræmmende og klamme oplevelser i sit liv.

Det afslører hun selv i et opslag på Instagram.

Her fortæller Carola, at episoden fandt sted, dengang hun vandt musikkonkurrencen i Gøteborg tilbage i 2006.

Her skulle hun før sin optræden mødes med en journalist i forbindelse med et interview.

- Jeg er ikke en person, der lyver, men jeg har valgt at tie om ting, der er sket i mit liv, skriver Carola i sit opslag på sociale medier og fortsætter:

Annonce

- Men nu vil jeg alligevel fortælle om, hvordan uventede udfordringer kan opstå bag kulisserne midt i Sveriges største musikkonkurrence.

Carola Maria Häggkvist skriver videre, at hun skulle mødes med den unavngivne journalist i hotellets spa-område.

Sangerinden gik derned, inden journalisten og dennes fotograf var ankommet, og gik derfor ind i en sauna for at vente på dem, og det var her, det udviklede sig ubehageligt.

Her sad der nemlig en mand, som blot stirrede på hende med et stift blik, ligesom han ikke svarede hende, da hun forsøgte at hilse høfligt.

Annonce

I stedet blottede han sit lem for hende.

- Han spredte bare benene og hev håndklædet væk, skriver den svenske sangerinde og fortsætter:

- Jeg slog blikket væk med det samme og gik ud og lukkede døren.

Carola fortæller videre, at journalisten kort efter kom med sin fotograf, men at hun var så meget i chok, at hun intet fortalte dem.

- Jeg hilste bare på vedkommende som om, at ingenting var sket, skriver hun.

Carola Maria Häggkvist fortæller i sit opslag, at hun fortæller historien nu, fordi dette års Melodi Grand Prix løber af stablen, og at det har fået episoden dengang til at rumstere i hendes hoved igen.

Annonce

Sponsoreret indhold