Kendte5. april 2024

Mette Sommer afslører: Sådan fandt hun ud af, hun var gravid

"Bachelorette"-stjernen afslører, at det i den grad kom bag på hende og kæresten, da de to famøse streger dukkede op under deres jordomrejse
Mens Mette Sommer og kæresten Krelle har rejst verden rundt, har de fået en ekstra passager med på turen.
Mens Mette Sommer og kæresten Krelle har rejst verden rundt, har de fået en ekstra passager med på turen.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Mette Sommer og Kristian Kjær Lindegaard skal være forældre

Sidste måned afslørede Mette Sommer og kæresten Krelle, at de skal være forældre for første gang.

Og på sin Instagram-profil afslører den populære "Bachelorette"- og "Vild med dans"-deltager nu, hvordan hun opdagede sin graviditet.

I sit lange skriv til sine over 100.000 følgere lyder det, at hun måtte afbryde et helt bestemt forløb, da hun fandt ud af, hun var gravid:

– Sidst i december begyndte jeg at tage mit dykkercertifikat. Under mit første møde med dykkercenteret skulle jeg svare på nogle spørgsmål om helbred. Det første spørgsmål: “Er du gravid, eller prøver på at blive det?” Jeg satte kryds i ‘nej’-boksen og gik videre til næste, genkalder hun.

Fordi hun havde ømme bryster, tog hun alligevel en graviditetstest for en sikkerheds skyld, og på toilettet ramte chokket:

– Vi grinede, og det var ikke den der klassiske reaktion, hvor man græder og omfavner hinanden, som I måske ofte ser på IG. Den var mere sådan…. “Fuck”, fortæller hun og afslører, at chokket alligevel blev efterfulgt at glæde.

– Dagen efter måtte jeg ned til dykkercenteret og sige: “Yes, hallo. I’m sorry, I can’t go diving, because I’m pregnant”. Og derfra kørte bussen, afslutter hun.

Sponsoreret indhold