Kendte7 timer siden

Mette Søndergaard Nielsen fik afslag fra teaterskolen: Tog sagen i egen hånd

"Stormester"s latterleverandør nummer et Mette Søndergaard Nielsen har strikket sin egen skuespilleruddannelse sammen og er i dag både skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør
Mette Søndergaard Nielsen, 37, synes ustoppelig, når hun sætter sig noget for.
Mette Søndergaard Nielsen, 37, synes ustoppelig, når hun sætter sig noget for.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Molly Egelind i ydmygende øjeblik: Taget med bukserne nede

Det lå ikke just i kortene, at Mette Søndergaard Nielsen skulle ernære sig som skuespiller.

For som barn var hun meget genert, og da hun senere søgte ind på teaterskolen, kom hun ikke ind.

Det stoppede dog ikke den nu 37-årige jyde i at drømme videre om de skrå brædder.

For siden hendes veninde tog hende med til amatørteater, har hjertet banket for at udfolde sig kreativt foran et publikum.

– Det var, som om der var et eller andet der, der gav mening i forhold til at få en frihed i mig selv, fordi man bare kan lege, man er en anden og øve sig på at være udadvendt, og så blev jeg fuldstændig forelsket i at spille og i samarbejdet og kammeratskabet.

Der blev skabt et tillidsfuldt rum, hvor der er ikke var noget, der var forkert, fortæller hun, da SE og HØR møder hende i forbindelse med hendes medvirken i ”Stormester”.

Mette leverer træning til dine lattermuskler i denne sæson af ”Stormester”.
Mette leverer træning til dine lattermuskler i denne sæson af ”Stormester”.
 Foto: Gregers Overvad

Mette havde det bogligt svært i skolen, og det påvirkede selvtilliden. Derfor var det et boost for hende at begynde til teater.

– Det med at få ros for noget, som var noget andet, og hvor det ikke handlede om at være den bedste, men om at det er noget, vi laver sammen – det var ligesom nøglen til at komme ud af min skal, fortæller hun.

Skaber det selv

Et afslag fra teaterskolen bremsede som tidligere nævnt ikke Mette i at forfølge sin drøm.

I stedet har hun taget en masse kurser og på den måde strikket sin egen uddannelse i scenekunst sammen. Og den praktiske erfaring har hun fået op under neglene ved at lave sine egne projekter.

Hvis der er noget, hun gerne ville lære eller blive bedre til, så laver hun sit eget projekt, hvor hun får mulighed for at dygtiggøre sig på netop de områder.

Bl.a. på YouTube, hvor hun sammen med bedsteveninden Sofie Jo Kaufmanas lavede sketcshowet ”De kongelige statuer”.

Skuespilleren lever singlelivet og har endnu ingen børn.  – Måske når jeg det, måske når jeg det ikke. Vi får se, lyder det fra comediennen.
Skuespilleren lever singlelivet og har endnu ingen børn.– Måske når jeg det, måske når jeg det ikke. Vi får se, lyder det fra comediennen.
 Foto: Gregers Overvad

Siden lavede de to teaterforestillinger – herunder en med titlen ”Hvorfor snakker vi ikke om mig”, som handlede om deres egen navlepillede, egoistiske generation, og den blev til en serie på DR2.

Det med at skabe tingene selv er meget karakteristisk for Mette.

– Jeg har aldrig været tilpas i at vente på, at nogen ringede og hyrede mig. Jeg havde det sådan, at jeg kan ikke være i det her fag, hvis det er sådan.

Jeg bliver nødt til at tage sagen i egen hånd. Det er jo mit eget ansvar at lykkes med det her, for jeg kan sgu bare tage en uddannelse gratis – jeg kan vælge på alle de hylder, jeg har snit til, siger hun.

Morsomt makkerpar

Mette mødte Sofie Jo Kaufmanas, 34, på en højskole og genoptog efter nogle år kontakten og tog på ferie med hende.

OPGAVE: Premiere på “Jagtsæson 2”STED: ImperialJOURNALIST: Camilla Maria Johansen og LuiFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 202403020
Det var kollegial og venskabelig kærlighed ved første grin, da Mette Søndergaard og Sofie Jo Kaufmanas mødte hinanden.
 Foto: Hanne Juul

Ferien føltes som en lang impro af jokes og skøre karakterer, og kimen til et langt makkerskab blev lagt på den tur.

– Vi snakkede om, at vi skulle lave noget, når vi kom hjem, og hvis man siger sådan noget til mig, SÅ bliver det til noget. Jeg er meget eksekverende. Så spytter vi i hånden og giver håndtryk på det.

- Så gik vi i gang med at lave den forestilling, og så har vi bare arbejdet sammen lige siden. Vi bliver ved med at have det sjovt og udvikle os sammen og er virkelig tætte kolleger, men også bedste venner.

- Det er en kæmpe gave at have så god en legekammerat, som også er ens fortrolige. Jeg tror ikke, jeg havde haft så meget mod på at blive ved, hvis jeg ikke havde haft en partner in crime, fortæller Mette.

Drømmer om drama

Indtil videre har Mette bevæget sig i komikkens verden.

Det skyldes ikke, at hun er uinteresseret i mere seriøse roller, det er bare sådan, det er faldet ud, fortæller hun.

For hun drømmer om på sigt at prøve kræfter med hele paletten.

– Jeg ville synes, det var sjovt at blive anticastet nu, hvor jeg har en sjov profil. At skulle spille en mere dramatisk rolle ville være en sjov udfordring for mig selv som spiller.

– Jeg holder meget af at skabe noget, der gør det lettere at tage en svær samtale, bryde et tabu, italesætte noget, som er pinligt eller hyklerisk i vores samfund.
– Jeg holder meget af at skabe noget, der gør det lettere at tage en svær samtale, bryde et tabu, italesætte noget, som er pinligt eller hyklerisk i vores samfund, fortæller Mette Søndergaard Nielsen.
 Foto: Gregers Overvad

Komik og alvor går dog ofte hånd i hånd i Mettes projekter.

– Jeg lavede en teaterforestilling sidste år, som handlede om depression, men som havde et komisk udtyk. Hvis vi skal kunne holde ud at høre noget, som er meget alvorligt, så synes jeg tit, det bliver dobbeltkonfekt, hvis det bliver alvor med alvor på, hvor vi bedre kan sluge pillen, hvis vi får lov at grine lidt af det.

Det er den dybeste alvor, jeg har arbejdet med. Det skidespændende og skidesvært at finde ud af, hvor grænsen går. Hvad kan man sige, og hvad kan man ikke sige?, lyder det.

Nu har hun lyst til at lave en ren komedie – dog stadig med alvorlige tematikker.

Hun og Sofie Jo Kaufmanas er da også i færd med at skrive deres første spillefilm, som er en kærlighedshistorie om venskab.

Sponsoreret indhold