Kendte11. januar 2021

Mette F: Derfor er jeg ikke blevet vaccineret endnu

Statsministeren forklarer nu, hvorfor hun endnu ikke har modtaget det famøse stik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210105-174913-l-1920x1310we.jpg
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Som landets statsminister skulle man tro, at Mette Frederiksen stod forrest i køen, når det kommer til at få corona-vaccinen.

Men sådan forholder det sig ikke, forklarer den 43-årige statsminister. Da hun ifølge TV 2 Lorry svarede på spørgsmål fra "Go' Morgen Danmark"s seere, spurgte en nysgerrig seer ind til hendes vaccine-situation.

- Ville det ikke være fornuftigt, hvis du tog vaccinen nu for at sende et godt signal?, spørger en seer.

Hertil svarer statsministeren:

- Der er i mine øjne ikke noget at være bange for med den vaccine, og jeg er ikke et sekund i tvivl selv. Jeg har ingen betænkeligheder ved at gøre det. Jeg vil ikke tage vaccinen fra en af dem, der er i langt større risiko for at dø af sygdommen, end jeg selv er, svarer hun og tilføjer:

- Jeg har ikke selv nogle kroniske sygdomme, og jeg er ikke så gammel endnu, så som tingene står nu, vil jeg ikke tage vaccinen fra en, der virkelig har behov for den.

Sponsoreret indhold