Kendte13. november 2023

Mette Blomsterberg viser kæresten frem for første gang

De har været sammen i mere end halvandet år, men det er først mandag aften, at kagedronningen viser ham frem
Mette Blomsterberg og Jack har været sammen siden foråret 2022, men det er først nu, at konditoren viser ham frem.
Mette Blomsterberg og Jack har været sammen siden foråret 2022, men det er først nu, at konditoren viser ham frem.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ - Mette Blomsterberg knust: Nala er død

Det er præcis et år siden, at Mette Blomsterberg kunne afsløre, hun ikke længere var single, men i stedet udgjorde et par med en herre ved navn Jack.

Dog er det først i mandag aften, at Blomsterberg har fået lokket sin kæreste med på den røde løber, så offentligheden kan få sig et godt kig på, hvem den kendte konditor bruger sin tid med.

Til ”Året der gak”, der i aften optages i Cirkusbygningen, står parret side om side, men selv om Mette Blomsterberg altså nu viser kærligheden frem, er det ikke meget, man får at vide.

– Jeg har lovet ikke at sige noget. Han er ikke så vild med den røde løber, men nu har I fået et billede af ham, lyder det fra kagedronnignen.

Dog vil hun gerne afsløre, at Jack ligesom hende selv har børn – børn som han ligesom hende er meget stolt af.

– Vi har været sammen i lidt mere end halvandet år og bor sammen. Jeg er virkelig glad for min kæreste, vi har det så godt, siger Mette Blomsterberg.

Parret kommer desværre for dem ikke til at holde jul sammen i år, da Jack højst sandsynligt skal arbejde i julen. Med hvad får man dog heller ikke at vide.

Hvad der i stedet skal ske i juledagene, ved Mette Blomsterberg ikke endnu, da hendes to store piger for længst er flyttet for sig selv.

- De trives og det gør godt i et morhjerte. Vi har ingen juleplaner endnu, slutter Mette Blomsterberg af.

Som hun selv gør opmærksom på, er året - trods aftenens show - ikke helt slut, men alligevel kan hun allerede nu kigge tilbage på et godt år.

Blandt andet har hendes præstation i et populært tv-program scoret hende en flot nominering til Reality Awards 2024.

Sponsoreret indhold