Kendte14. april 2024

Mens de venter på drømmehotellet: Lene Beier og manden køber hus i Danmark til 6,7 millioner

De er snart på vej til Østrig, men derfor kan man jo godt lige købe et hus for et par måneder, fortæller TV 2-stjernen
Lene Beier og Anders Beier ankommer til TVprisen 2024 i DR Koncerthuset i København, fredag den 15. marts 2024. (Foto: Emil Nicolai Helms/Scanpix 2024)
Lene Beier og Anders Beier har betalt 6,7 millioner kroner for deres "midlertidige" bolig.
 Foto: Emil Nicolai Helms/Scanpix

LÆS OGSÅ: Lene Beier tættere på hoteldrømmen: – Det endte med et håndtryk

Lene og Anders Beier er godt i gang med at udleve drømmen om at flytte til de østrigske alper for at drive hotel i den herlige bjergluft.

I skrivende stund arbejder de på at få finansieringen på plads gennem en udenlandsk bank, taler med advokater og revisorer og gennemgår papirer.

Midt i denne hektiske proces har parret dog overskud til også at kaste 6.7 millioner efter et hus i Kastrup, afslører et kig i Tinglysningen, men der er mening med galskaben, forklarer Lene Beier.

- Det er vores midlertidige hus, hvor vi skal bo de næste par måneder. Vi flytter ind og sætter det i stand her hen over sommeren, og så flytter vi igen. Det er bare for ikke at leje noget. Det er endnu et boligprojekt. Anders er også i gang med at sætte en lejlighed i stand og sælge den, forklarer ”Landmand søger Kærlighed”-værten til SE og HØR.

Huset er ifølge TV 2-stjernen ”ikke et stort projekt”, og en renovering parret selv kan gå og hygge sig med under sommersolen.

Og måske investeringen på 6,7 millioner bliver til flere kroner, når parret sælger senere på året, hvor turen går til Østrig.

Lene Beier-fans har dog intet at frygte, for selv om alt tyder på, at den populære vært bliver hotelmutti, så får hun også i fremtiden tid til skærmen.

- Jeg regner med at tage hjem og lave forskellige programmer i Danmark. Jeg er jo meget sæsonarbejder og arbejder meget om sommeren, hvor der er mindre at lave i Østrig. Det er aftalen med TV 2, og Anders kommer mindre hjem, end jeg gør.

Sponsoreret indhold