Kendte 24. januar 2018

Menneskelig Ken-dukke har fået fjernet fire ribben

Rodrigo Alves, der også går under navnet "Den menneskelige Ken-dukke", tager begrebet "at lide for skønheden" til helt nye højder
Foto: All Over

Den menneskelige Ken-dukke, Rodrigo Alves, er endnu en gang gået til ekstremerne, når det kommer til at fixe udseendet. 

Sidste år fik han bortopereret fire ribben, og i går morges viste han så resultatet frem på britisk morgen-TV.

Den 34-årige fyr havde også taget de bortopererede ribben med i et glas, som han viste frem til de måbende værter. 

Operationen har blandt andet gjort, at Rodrigo nu skal gå med korset, mens han kommer sig efter operationen.

At der senere i livet kan komme komplikationer, er dog ikke noget, som han tager særligt tungt. 

- Jeg er 34 år, det har været en lang rejse for mig. Jeg elsker den måde, jeg ser ud på. Jeg elsker at skille mig ud. Plastikkirurgi har ændret mit liv. Fra vand til vin, fortalte den menneskelige Ken-dukke på morgent-TV i går

Foto: All Over

Rodrigo Alves fremviste også, hvordan han så ud, før han begyndte at lave om på sig selv. (Foto: All Over)

- Jeg er den første mand, der har fået foretaget denne operation. Et par kvinder har fået den lavet, men de taler ikke om det, fortæller Rodrigo også i programmet. 

Den menneskelige Ken-dukker har tidligere fortalt, at de mange operationer er med til at opfylde hans ønske om at leve som kvinde

- Jeg er glad for at være en mand nu, men jeg har ikke lyst til at ende som en slasket gammel mand. Jeg vil hellere være en sexet ældre kvinde end en slasket gammel mand, sagde han sidste år til The Sun.

Sidste år fortalte han også, hvordan han kunne mærke alderen trykke

- I 2018 bliver jeg 35, og mens jeg aldrig har haft et ønske om at se perfekt ud, vil jeg gerne se evigt ung ud. På grund af de kraftige lamper i TV-studier og den megen makeup man får på, er min hud kommet til at se meget ru ud, og denne behandling får min hud til at se finere og yngre ud, sagde Rodrigo til Daily Mail.

 

- Jeg vil ikke tillade mig selv at blive sløset, og du kommer aldrig til at se en rynke i mit ansigt. Nogle mænd synes, det er nok, at de går ned og får store muskler i fitnesscenteret. Jeg synes, at mænd skal passe på deres ansigter med natcreme og makeup ligesom jeg gør. At være stolt af sit udseende handler om at elske sig selv, sagde Rodrigo. Du kan se flere billeder af Rodrigo Alves i galleriet herunder

Rodrigo Alves, 22122017

Sponsoreret indhold