Melvins mor deler hjerteskærende detaljer: - Han var ved at drukne

Melvin Kakooza skulle have vikarieret for Sofie Linde som vært på ”X Factor” i 2021, mens hun var på barsel. Men kort før programmet gik live, blev han sygemeldt på ubestemt tid.

Dengang lød meldingen i pressemeddelelsen, at Melvin havde en godartet hjernetumor, som han skulle opereres for, men at alt, de alvorlige omstændigheder taget i betragtning, var godt.

Men nu fortæller Melvins mor, hvor alvorligt det stod til i de skæbnesvangre timer, hvor hun nær havde mistet sin søn, i sin biografi ”Hovedet i himlen og fødderne på jorden”, som udkommer i dag.

18. februar 2021 blev Melvin opereret. Det gik godt.

Men narkoselægen fortalte bekymret, at Melvin ikke havde haft en hosterefleks, da de hev slangen, der skulle sikre hans luftveje under operationen, ud.

De besluttede at se tiden an, men det havde nær kostet komikeren livet. Melvin havde bedt sin mor om at sove på stuen med ham om natten, og det viste sig at være en god idé.

For lidt i fire om morgenen vågnede hun ved en lyd. Men der var kun hende om Melvin.

- Så lagde jeg mærke til vejrtrækningen. Den havde jeg hørt før på plejehjem mange gange. Det var den vejrtrækning, som døende mennesker har, når de er ved at tage deres sidste åndedrag. Jeg sprang op af sengen og kaldte på min søn, beretter hun i bogen og fortsætter:

- Der var ingen reaktion. Så knyttede jeg hånden og trykkede ham øverst på brystkassen, som man gør, når man skal tjekke smertepåvirkningen for at se, om patienten reagerer.

Der var heller ingen reaktion, så hun trykkede på alarmen, og i løbet af et øjeblik var stuen fuld af sundhedspersonale, der slog ring om Melvin.

- To af dem gik i gang med at genoplive ham, min store dreng, som var ved at forsvinde. Jeg sad ved siden af i morgenkåbe og hans alt for store klipklapper og bad til Gud om, at han ikke måtte dø fra os. Jeg har aldrig bedt så intenst til Vorherre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Druknede langsomt

Det viste sig, at anæstesilægen havde haft overordentlig god grund til sine bekymringer efter at have observeret den manglende hosterefleks efter operationen.

Normalt lukker strubelåget sig, når man synker for at forhindre væske i at havne i lungerne. Men Melvins havde stået pivåbent siden operationen og alt, hvad han havde drukket siden, var endt i lungerne.

- Ilten blev ikke transporteret rundt i kroppen, hjertet var ved at sætte ud, og han var langsomt ved at drukne.

Lige efter operationen havde kirurgen spået Melvin gode chancer men gjort det klart, at en lille procentdel får komplikationer.

- Ikke ham, det får han ikke, havde jeg tænkt. Og nu stod de her og gav ham hjertemassage for at få liv i ham efter det, der var ved at udvikle sig til et hjertestop, skriver hun i bogen.

Lægerne fik stabiliseret Melvin, som kom i respirator. Lidt efter lidt fik han det bedre. I begyndelsen kunne han hverken tale, spise eller drikke, så han måtte have føde gennem en sonde.

Selv om familien var lettede over, at Melvin havde overlevet, anede ingen på daværende tidspunkt, om han ville komme tilbage til livet, som han kendte det før operationen.

Heldigvis kom Melvin som bekendt helt til hægterne igen og har også siden været ude og fortælle om sit alvorlige sygdomsforløb.

Bogen ”Hovedet i himlen og fødderne på jorden” er Carolynes første og udkommer i dag på Lindhardt og Ringhof.