Kendte30. januar 2024

Melvin Kakooza taler ud om hård barndom: - Det kunne være voldeligt til tider

Komikeren fortæller i DR-programmet "I hjernen på stjernen", at han voksede op med en voldelig far i hjemmet
Hvad: Hummel fejrer sig selv i anledning af 100 års jubilæumHvor: Aarhus SejlsportscenterJour: AlexanderVideo: NejStraks: Ja
Melvin Kakooza medvirker i DR-programmet "I hjernen på stjernen", hvor han blandt andet taler ud om sin svære barndom.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Melvin Kakooza og Josephine Højbjerg sammen på scenen

Den 32-årige årige komiker Melvin Kakooza er vant til at få folk til at grine.

Men i programmet "I hjernen på stjernen", hvor psykologisk manipulator Jan Hellesøe forsøger at portrættere kendte danskere, åbner komikeren op om nogle tunge ting fra barndommen.

- Min far var desværre rigtig mærket af sin opvækst, som led ind i et alkoholproblem. Det var til tider et desværre meget voldeligt hjem at være i. Så der var lidt bundet en frygt op på min far, fortæller Melvin Kakooza.

- Hvis jeg havde glemt at rydde op, eller hvis det var et eller andet, jeg havde gjort forkert derhjemme, så ville det typisk end med en konsekvens, som min far ville gøre. Det kunne være voldeligt til tider.

Melvin Kakooza forklarer, at han heldigvis havde sine søskende og sin mor at støtte sig op ad, og at de sammen brugte humoren som en slags overlevelsesmekanisme.

- At vokse op i et voldeligt hjem er jo helt forkert, og det er der ingen, der skal opleve. Men jeg tror også, at mange, der oplever det, oplever også, at hvis man ikke har en form for humor til at være i det, så knækker man fuldstændig.

"Livet giver mening igen"

Barndommen er ikke den eneste hårde tid, som komikeren har været i gennem.

Det kom nemlig som et chok, da Melvin Kakooza i 2021 afslørede, at han var ramt af en tumor i hjernen.

Heldigvis blev tumoren hurtigt opereret væk, og herefter fulgte en lang og hård genoptræning. I sommeren 2023 var multitalentet dog tilbage på toppen.

– Jeg har det SÅ godt. Jeg er tilbage til at kunne træne (fitness, red.) på fuldt blus, og det er bare så dejligt. Jeg kan træne og løbe igen, og livet er ved at give mening igen, fortalte komikeren dengang til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold