Kendte 29. marts

"Melvin Kakooza show" vender tilbage med endnu en sæson

Melvin Kakooza vender tilbage på TV 2 med sit eget talkshow
"Melvin Kakooza show" vender tilbage på TV 2.
"Melvin Kakooza show" vender tilbage på TV 2.
Foto: TV 2

Melvin Kakooza tager endnu en sæson med sit eget talkshow “Melvin Kakooza show”.

Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Endnu engang bliver kendte danskere inviteret ind hos den populære komiker til en snak om stort og småt.

Samtidig skal de deltage i forskellige udfordringer, og under showet vil der også være musik.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det har ellers ikke været den helt store succes for TV 2 at give Melvin Kakooza sit eget show. For seertallene var ikke ligefrem i komikerens favør.

Det startede ellers godt, viste tal fra analysebureauet Nielsen. På premieredagen sidste år i april så hele 431.000 med, mens der måneden efter kun var 289.000 seere.

Men trods svingende seertal var TV 2 tilfredse med programmet.

– Seertal betyder ganske rigtigt en del for genbestillinger af programrækker, men det gør potentiale, målgruppe og udvikling også. Når man ser på Nielsen-tallene, som er tilgængelige for alle, og dertil streamingtallene på TV 2 Play, så er vi tilfredse med tallene for "Melvin Kakooza Show", sagde redaktør på TV 2 Jes Schrøder.

Det bliver anden sæson af “Melvin Kakooza show”, som starter fredag den 21. april på TV 2 og allerede på TV 2 Play fra fredag den 14. april.

Sponsoreret indhold