Kendte9. februar 2024

Melvin Kakooza med kryptisk svar om kærligheden: - Cliffhanger

Er Melvin Kakooza single? Det er i hvert fald ikke et spørgsmål, som komikeren er meget for at svare på
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Melvin Kakooza på løberen til Echo Prisen 2024.
 Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Kaspar Wenstrup

Melvin Kakooza og Josephine Højberg tog fusen på de fleste, da de i starten af året teasede for hinanden på de sociale medier.

Det viste sig dog, at der ikke er opstået kærlighed mellem de to kendisser, men at de sammen skulle agere værter ved EchoPrisen.

- Det er jo lidt, der skal til før, at folk tror alt muligt.

- Det, jeg synes, var sjovt, var, at jeg blev spurgt, om jeg var den nye prins i nissernes rige, lyder det fra en smilende Melvin Kakooza, da SE og HØR møder ham på den røde løber til prisuddelingen torsdag.

Den 32-årige komiker er dog ikke meget for at svare på, hvorvidt han er blevet en andens prins.

- Jo jo, det er jeg da. Jeg er prinsen i mit eget hus.

Men du er også single?

- Om jeg er single? Cliffhanger, svarer komikeren og griner, inden han forlader løberen.

"Yderst professionel"

Det var Melvin Kakooza og Josephine Højbjerg, der styrede slagets gang, da EchoPrisen løb af stablen torsdag.

En tjans som ikke er helt uvant for den erfarne tv-vært og komiker, der har haft flere tv-programmer såsom "Helt Sort" og "Melvin Kakooza Show".

Noget anderledes forholder det sig for Tinka-stjernen, der for første gang prøvede kræfter med værtstjansen.

- Jeg finder jo meget hurtigt ud af, at Josephine er yderst professionel, og jeg har faktisk ikke skulle gøre særlig meget, fortæller Melvin Kakooza.

Se billederne fra showet her:

EchoPrisen 2024

Sponsoreret indhold