Kendte22 timer siden

Melvin Kakooza brød sammen på hospitalet: Lægerne har fundet noget

Lægerne holder skarpt øje med Melvin Kakooza efter hans hjernetumor i 2021, og nu har tv-favoritten fået en besked, som fik ham til at bryde sammen
Melvin Kakooza på løberen til Echo Prisen 2024.
 Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf Fotograf: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: MELVIN KAKOOZA SAGSØGT AF JON NØRGAARD

Livet blev vendt fuldstændig på hovedet for Melvin Kakooza, da han for fire år siden blev ramt af en hjernetumor, som gjorde, at han var i livsfare.

Heldigvis fik lægerne den folkekære skærmtrold på benene igen, men tumoren har betydet, at Melvin skal gå til regelmæssige tjek og scanninger på Rigshospitalet.

For et halvt år siden fik Kakooza den besked, som han har frygtet. Lægerne havde fundet noget på en scanning - de kunne ikke sige, hvad det præcis var - men det betød, at Melvin nu skal tjekkes hvert halve år i stedet for en gang om året.

- Normalt bliver jeg scannet én gang om året. Men bare det, at de ville kigge på det igen så hurtigt, satte gang i en masse frygt og tvivl, skriver Melvin på sin Instagram-profil og uddyber.

- Der er ingen tvivl om, at det her – alt det, der fulgte efter operationen – har været noget af det hårdeste. En ting er selve operationen, men noget helt andet er det, der kommer bagefter: Følelsen af at være ved siden af sig selv, det psykiske pres, og frygten for at miste livet – uden at vide hvornår eller hvordan.

Melvin Kakooza
Melvin brød fuldstændig sammen, da han kom ud til sin bil.
 Foto: Gregers Overvad

Melvin kunne ikke få et konkret svar fra lægerne om det, de havde fundet på scanningen.

Det kunne ikke blive mere konkret, end at Kakooza fortsat skal gå til scanning hvert halve år.

- Da jeg kom ud i bilen, kunne jeg mærke, at det hele eksploderede. En masse følelser som er gået igennem kroppen de sidste halve år faktisk siden den gang jeg blev udskrevet fra hospitalet.

- Jeg så et andet par gå ind. Manden skulle scannes. Jeg hørte kvinden sige: “Det skal nok gå.” En sætning jeg selv har hørt så mange gange. Og selvom man søger støtte hos dem, man elsker mest – så er det nogle gange ikke nok, skriver Melvin.

Han forklarer samtidig, at han ikke tror, at han skal dø. Melvin kæmper dog især med frygten for at dø samt ikke at vide, hvornår det sker.

Læs hele opslaget her:

Sponsoreret indhold