Kendte3 timer siden

Melanie Hamrick forsvarer aldersforskellen mellem hende og Mick Jagger

44 år er ingenting, hvis man spørger Melanie Hamrick, som joker med den forholdsvis store aldersforskel
Godt nok er Mick Jagger 81 år, men ifølge legendens 37-årige forlovede, Melanie Hamrick, er han særdeles ung af sind.
Godt nok er Mick Jagger 81 år, men ifølge legendens 37-årige forlovede, Melanie Hamrick, er han særdeles ung af sind.
 Foto: Michael Tran/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Melder ud efter mors ulykke: Den er helt gal

Han er 81 år, og hun er 37 år.

Derfor overraskede det også rigtig mange, da Mick Jagger og Melanie Hamrick i 2016 blev forældre til sønnen Deveraux sammen.

Parret havde mødt hinanden to år forinden, da Mick Jagger var på tour med The Rolling Stones i Japan.

Nu sætter Melanie Hamrick ord på dét, som mange sikkert tænker. Nemlig aldersforskellen på 44 år.

Det skriver Page Six, som mødte Melanie Hamrick til New York City Ballet 2025 Spring Gala.

- Han er yngre end mig!, joker den tidligere ballerina og fortsætter.

- Han er fantastisk. Det er han virkelig.

Selvom Mick Jagger i dag er 81 år, er han også blevet kendt for sine dansemoves.

Noget som sønnike Deveraux har arvet fra både mor og far.

- Det er utroligt. Det er naturligt, det er i hans gener. Ingen lærte ham det, ingen influerede ham. Han bevægede sig sådan der, før han så nogen af sin fars koncerter.

Foruden Deveraux har Mick Jagger også syv andre børn, nemlig Karis, 54, Jade, 53, Elizabeth, 41, James, 39, Georgia, 33, Gabriel, 27, og Lucas, 25.

Ud af de i alt otte børn, er det altså halvdelen af dem, som er yngre end 37-årige Melanie Hamrick.

I sidste måned afslørede Melanie Hamrick, at hun og Rolling Stones-legenden ikke bare er kærester, men også forlovet.

- Vi har været forlovet i to-tre år. Måske gifter vi os en dag, måske ikke. Vi er så glade, som vi har det nu, at jeg ville være bange for at ændre noget, fortalte hun i sidste måned.

Sponsoreret indhold