Kendte30. november 2020

Melania Trump kritiseres for udtalelser om julepynt: - Hvem giver en fuck?

Melania Trump har løftet sløret for årets julepynt i Det Hvide Hus, men det er ikke alle, der er lige begejstrede - og måske egentlig heller ikke Melania selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega711837_008.jpg
 Foto: MEGA

Den amerikanske førstedame, Melania Trump, har endnu en gang løftet sløret for det årlige julepynt og juledekorationer i Det Hvide Hus.

Førstedamen har på sin Twitter-profil delt en video af det ekstravagante julepynt, der nu er blevet hængt op i Det Hvide Hus.

- I løbet af denne specielle tid på året er jeg meget glad for at dele "America the Beautiful" og hylde vores store, majestætiske nation, skriver hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/20201130-151621-l-1920x1920we.jpg
 Foto: MEGA

Sådan ser det ud, når der i 2020 er jul i Det Hvide Hus i Washington. (Foto: Ritzau Scanpix)

https://imgix.seoghoer.dk/20201130-151543-l-1920x1279we.jpg

Som altid er det den amerikanske førstedame, der står for juledekorationen i Det Hvide Hus. (Foto: Ritzau Scanpix)

- Sammen fejrer vi dette land, som vi alle er stolte af at kalde hjem.

Men, men, men: Så let skal det ikke være for den 50-årige førstedame, der nu vælter sig i både vrede og målløse beskeder fra adskillige Twitter-brugere.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Flot ser det ud, julepynten, men Melanias julebegejstring på Twitter har affødt en række stærke reaktioner på internettet som følge af hendes tidligere kontroversielle udtalelser om julepynten i Det Hvide Hus.

Reaktionerne kommer, efter en hemmelig optagelse af Melania fandt vej til CNN, hvor hun blandt andet brokker sig over den årlige juleopgave.

- Jeg arbejder min røv i laser med det julehalløjsa, siger hun på optagelsen.

- Jeg mener, hvem giver en fuck for juledekorationer, men jeg bliver nødt til at gøre det, ikke?, lød ordene fra Melania tilbage i 2018.

De ord er der tydeligvis mange, der ikke har glemt, og det lader flere Twitter-brugere nu førstedamen vide.

- Men du har sagt, at du ikke gav en fuck for julen. Nu behøver du ikke lade som om længere, skriver en.

- Ingen mængder af træer vil kunne få os til at glemme det bånd af dig, hvor du brokker dig over at skulle gøre det her, skriver en anden.

Det er en årlig tradition i Det Hvide Hus, at det er førstedamen, der dekorerer hytten i december måned.

Se nogle af de vrede Twitter-reaktioner:

Sponsoreret indhold