Mel B må ikke holde jul med datteren

Mel B. kommer ikke til at holde jul med datteren Madison.

Mel B. kommer ikke til at holde jul med datteren Madison.

Foto: MEGA

Der er alt andet end julefred imellem Spice Girls-stjernen Mel B og eksmanden Stephen Belafonte.

Sidstnævnte har nemlig fået rettens ord for, at deres fælles datter Madison ikke behøver at flyve til England for at holde jul med sin mor.

Det skriver TMZ

Mel B havde ellers håbet, at hendes otteårige datter kunne få lov til at holde jul i England, men det er der altså nu sat en effektiv stopper for.

Ifølge retspapirerne, som TMZ har adgang til, skyldes forbuddet mod Madisons rejse til London, at datteren skulle være bange for, at Mel B vil gøre hende fortræd. 

Det skulle angiveligt være datterens forrige besøg hos mor i England, der har sat en skræk i livet i hende. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Mel B med datteren Madison. (Foto: MEGA)

Det er ikke første gang, at Mel B og Stephen Belafonte battler i retten i USA.

Deres skilsmisse i 2017 var nemlig alt andet end køn.

Mel B valgte nemlig ikke bare at lade sig skille, hun valgte også at anklage sin mand for både fysisk og psykisk vold, sextvang og for at have gjort parrets barnepige gravid.

I retsdokumenterne, som USA Today citerede fra i, blev 43-årige Stephen Belafonte beskrevet som en ”stor, ekstrem aggressiv, fjendtlig og voldelig person”, der udsatte Mel B for ”gentagne fysiske overgreb” gennem deres 10 år lange ægteskab.

Artiklen fortsætter efter billedet

Stephen Belafonte og Mel B imens alt stadig åndede fred og idyl. (Foto: MEGA)

Stephen Belafonte kom efterfølgende med et modangreb, hvori han anklagede hende for at have et stort kokain- og alkoholmisbrug, mens de var gift.

Ifølge eksmanden indvilgede Mel B i at tage antabus, så hun ville være ”rolig” omkring sine børn.

Stephen Belafonte forklarede dengang, at han frygtede for børnenes sikkerhed, og at han kunne mærke, hvordan Mel B’s misbrug påvirkede alle i familien.

En dommer i Los Angeles besluttede i efteråret 2018, at parret skal dele forældremyndigheden over datteren. Dommeren besluttede også, at parret skal holde en afstand på mindst 200 yards – svarende til omkring 180 meter – fra hinanden. Og så besluttede dommeren også, at Mel B skal betale sagens omkostninger – et beløb i omegnen af $350,000, ligesom hun skulle betale et månedligt børnebidrag på $5.000 kroner.

Slutteligt sørgede dommeren for at dele eksparrets værdier mellem det. Bet betyder, at Stephen Belafonte fik en Cadillac Escalade, mens Mel B fik to Range Rovers og to Subaru Outbacks.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close