Kendte30. juli 2020

Meghans far med sviner efter skandalebog: Stop med at klynke

Endnu engang langer Thomas Markle ud efter sin datter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega690882_023_kopi.jpg
 Foto: MEGA

Bogen "Finding Freedom: Harry and Meghan and the Making of a Modern Royal Family" udkommer den 11. august, og allerede nu trækker den overskrifter.

Og nu giver Meghans far, 76-årige Thomas Markle nu sit besyv med om, hvad han mener om den kontroversielle bogudgivelse.

Bogen, der er skrevet af journalisterne Omid Scobie og Carolyn Durand, løfter blandt andet sløret for, hvorfor Meghan og Harry fik nok og forlod det britiske kongehus.

I et uddrag, som i weekenden blev bragt i The Times, fremgår det, at Harry og Meghan var jaloux på William og Kate, som de følte fik tildelt mere fremtrædende roller i kongehuset.

Omvendt frygtede "snoge" i det britiske hof også, at Harry og Meghans popularitet ville overskinne kongehusets popularitet.

Og det er angiveligt Harry og Meghans "klynkeri", som falder Thomas Markle for brystet.

- Det her er det værste tidspunkt i verden for, at de skal klynke og klage om noget - for folk lider alle steder på grund af corona-viruspandemien, fortæller en indigneret Thomas Markle til The Sun og tilføjer:

- Jeg elsker min datter, men jeg kan ikke sætte pris på, hvad hun er blevet til lige nu.

Sponsoreret indhold