Kendte16. maj 2020

Meghan Markle og Lucy Hale: Har lavet tv-serie sammen

Der er ikke mange, der ved det. Næsten ikke engang Lucy Hale selv, men Meghan Markle og hende har faktisk lavet fjernsyn sammen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-lucy.jpg
 Foto: MEGA

Hvis tingene havde set bare en lille smule anderledes ud, så kunne Meghan Markle og "Pretty Little Liars"-stjernen Lucy Hale have medvirket i en stor tv-serie sammen.

De to amerikanske skuespillere medvirkede nemlig begge i indspilningerne af et såkaldt pilotafsnit af en tv-serie for den amerikanske tv-station ABC.

Serien blev dog aldrig færdiggjort og vist på tv.

Det fortæller den 30-årige Lucy Hale i et nyt interview med ET.

- Jeg indså det ikke, fordi ingen af mine scener var sammen med hende (Meghan, red.), men det var en ABC-pilot, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg var lige flyttet til Los Angeles. Jeg var 16 eller sådan noget.

Lucy Hale kan desuden fortælle, at serien havde titlen "Secrets of a Small Town", og det første møde med Meghan Markle gjorde da også stort indtryk på hende.

https://imgix.seoghoer.dk/meghan-markle-suits.png
 Foto: MEGA

Meghan Markle i rollen som Rachel Zane i tv-serien "Suits". Her fra syvende sæson af serien, der i Danmark kan ses på Netflix. (Foto: MEGA)

- Jeg kan huske, at jeg ved læsningen tænkte: 'Åh, Gud, hun er så smuk', men jeg tror ikke, at jeg nogensinde talte med hende.

Meghan Markle medvirkede fra 2011-2018 i tv-serien "Suits", hvor hun spillede den smukke advokat Rachel Zane.

Karrieren som skuespiller sluttede dog, da hun blev forlovet med den britiske prins Harry.

Lucy Hale er bedst kendt for sin rolle son Aria Montgomery i tv-serien "Pretty Little Liars", der løb fra 2010-2017.

I dag medvirker hun i den romantiske komedieserie "Katy Keene".

Sponsoreret indhold