Kendte7. juni 2023

Megan Fox reklamerer for Diablo 4

Diablo 4 er netop udkommet
Megan Fox har teamet op med Blizzard.
Megan Fox har teamet op med Blizzard.
 Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix

Det nye spil Diablo 4 er netop udkommet, og her går producenterne bag spillet, Blizzard, stort for at tiltrække interesse.

Blizzard har nemlig allieret sig med ingen ringere end Megan Fox til at reklamere for det nye spil.

I en video på Instagram har skuespillerinden iført sig sort korset og farvet sit hår rødt.

- Hvis der er en ting, jeg elsker, så er det synet af blod, og i Diablo 4 er der floder af det. Vis mig din værste død i spillet med #DiabloDeaths, og du kan måske få en hyldest fra mig, der fortæller verden, at du gik ud som en helt eller en tøs, siger hun.

Megan Fox har tidligere fortalt, at hun er en ivrig gamer, så samarbejdet mellem "Transformers"-skuespillerinden og Blizzard passer ikke helt dårligt.

Det er blot Megan Fox' tredje Instagram-opslag på sin profil, efter hun i februar slettede alt sit indhold på det sociale medie.

Diablo 4 kan fås til Playstion og Xbox eller på battle.net.

Spillet handler om Lilleth, der kommer fra Helvedet for at ødelægge verden. Det er så ens opgave at forhindre det.

Sponsoreret indhold