Kendte17. maj 2024

Megan Fox fejrer 38-års fødselsdag ved at slette ALT og alle

Den labre hollywood-diva Megan Fox har netop fejret sin 38-års fødselsdag, og i den forbindelse har hun ryddet hele sin Instagram-profil
Megan Fox er startet forfra.
Megan Fox er startet forfra.
 Foto: Aude Guerrucci/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Megan Fox og Machine Gun Kelly samler stumperne af forholdet i parterapi

0 opslag og 0 fulgte.

Sådan ser det ud, hvis man besøger skuespiller Megan Fox' Instagram-profil, og noget tyder på, at "Transformers"-stjernen har brugt sin fødselsdag på at starte forfra.

Fox kunne nemlig fejre sin 38-års fødselsdag torsdag.

I ugerne op til den store swipe-fest har Megan Fox lystigt vist sin seneste hårfarve frem, efter hun i en periode har været både rød-, lyserød- og blåhåret.

Det er ikke første gang, at "Jennifer's Body"-skuespilleren roder med sine sociale medier.

Megan Fox debuterede sin imponerende nye hårfarve til årets Revolve Festival.
Megan Fox debuterede sin imponerende nye hårfarve til årets Revolve Festival.
 Foto: Tim Regas / MEGA

I februar 2023 valgte Megan Fox kortvarigt at deaktivere sin Instagram-profil, hvorefter hun gjorde SoMe-comeback for at meddele sine følgere, at der ikke var tale om nogen utroskabsskandale i forbindelse med forholdet til musikerkæresten Machine Gun Kelly.

I terapi

Selvom forholdet til den 34-årige MGK har været noget af en rutsjebanetur, så siger rygterne, at parret for tiden gør deres bedste for at bygge kærligheden op igen.

– De fortsætter med at gå i terapi, være fuldstændig ærlige over for hinanden om deres følelser og at have vedvarende kommunikation, siger en kilde tæt på kendisparret.

- De har haft nogle tillidsproblemer, men de gør begge en indsats for at forblive dedikerede til deres fælles mål, som er at være sammen for evigt.

Megan Fox og Machine Gun Kelly begyndte at være kærester i sommeren 2020.
Megan Fox og Machine Gun Kelly begyndte at være kærester i sommeren 2020.
 Foto: Instagram

Megan Fox og Machine Gun Kelly mødte hinanden under indspilningerne af filmen "Midnight in the Switchgrass".

Hun har tidligere været gift med skuespilleren Brian Austin Green fra 2010 til 2021. De har sammen tre sønner, Noah, Bodhi og Journey.

Sponsoreret indhold