Kendte18. februar 2021

Se billedet: Medina viser sønnen frem

Meget tyder på, at der er ren babylykke hjemme hos den danske popdronning, der tidligere på måneden blev mor for første gang
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I begyndelsen af februar kunne den danske popstjerne Medina sammen med sin ægtefælle, Malo Chapsal, glæde sig over, at de var blevet forældre til en velskabt dreng, og at de dermed nu også er blevet til et lille trekløver.

Siden da har "In and Out of Love"-sangerinden sparsomt delt ud af de søde, små øjeblikke med sin lille søn.

Det skete også torsdag eftermiddag, hvor Medina på sin Instagram-profil har delt en række videoer af sig selv med den lille fyr liggende på brystet, og glæden er ikke til at tage fejl af.

Medina ser nemlig ud til at stråle af lykke, mens hun giver sønnens imponerende hårpragt et lille kys.

- Han kan lide jazz, skriver hun desuden på engelsk til et af opslagene, mens afslappende jazzmusik kan høres i baggrunden.

Lille detalje afsløret

Den 38-årige Medina kunne tilbage i august afsløre, at hun og Malo ventede sig, og i december løftede parret sløret for, at de ventede sig en dreng.

Medina har i løbet af sin graviditet delt billeder af den voksende babybule på Instagram, men har endnu ikke afsløret, hvad den lille dreng er kommet til at hedde.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/medina-son-t-sh.jpeg
 Foto: Medina / Privat

Lille baby T, som Medina tidligere har kaldt sønnen, slapper af hos sin mor. (Foto: Privat)

I januar kunne hun dog efter en tur i studiet dele en særlig detalje omkring babynavnet.

- Sidste session, før vi møder lille baby T, skrev hun på engelsk til sine mange fans og følgere.

Lejligheden er solgt

Torsdag kunne Medina og Malo Chapsal fejre, at deres vilde penthouselejlighed på Frederiksberg er blevet solgt.

Parret har valgt at rykke ud af hovedstadsområdet og har i stedet købt sig en 217 kvadratmeter stor villa til den nette sum af syv millioner kroner i Hørsholm.

Sponsoreret indhold