Kendte 25. april

Medina skælder stadig pressen ud: Ikke velkomne til premiere

Den danske popdronning har i løbet af de seneste år været på en holistisk og spirituel rejse. I løbet af hendes karriere har hun også måtte installere tykke skodder mellem sig selv og ”sladderpressen”
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Medina betalte engang heftig overpris for en blå Michael Kvium-akvarel, som nu hænger i hendes hjem.

Det forstiller en skummel, nøgen mand, der sender et skulende blik hen over sin skulder.

- For mig er den nøgne mand en journalist. Én til én, fortæller Medina i det nyeste afsnit af ”Det sidste måltid” på Radio4.

- Den nøgne mand repræsenterer alle de journalister, der vil andre mennesker det dårligt. For du er fucking skrøbelig, når du er nøgen. Og når han står der og kigger, så ser jeg bare, hvor skrøbelige de er. Og jeg får ondt af dem. Jeg får kærlighed for dem. Jeg tager også afstand fra dem, men jeg ser mennesket i alt det onde, som de gør mod andre.

Lad det være sagt med det samme, for det er efterhånden en nagelfast kendsgerning: Medina kan ikke lide journalister.

Det har hun fortalt flere gange, når hun har givet interviews i løbet af de seneste år.

Og den kommende dokumentar ”Medina”- som både lander i biograferne og i en streamingversion Discovery+ - lader heller ikke ligefrem til at ignorere fortællingen om, at popstjernen har haft sit hyr med den glubske presse.

Artiklen fortsætter under billedet... 

Foto: Dan Mariegaard

Nok dukker den danske popstjerne op på de røde løbere, men det er yderst sjældent, hun svarer på spørgsmål fra den udsendte "sladderpresse". Og det er helt bevidst.
(Foto: Dan Mariegaard)

Fuld kontrol

Højgravide Medina fortæller nu i sit nyeste radiointerview, at hun og manager Thomas Børresen for flere år tilbage besluttede sig for at tage kontrollen tilbage.

Blandt andet ved at sløjfe den traditionelle røde løber – ved filmpremierer eller andre arrangementer - som ellers herhjemme plejer at være en fast del af arbejdet for en kendis.

- Jeg har været så helt ekstremt eksponeret, så jeg var været nødt til at beskytte mig selv, så godt som jeg kunne. Jeg har fået at vide i så mange år, at jeg bare skulle børste det af mig, bare smile til dem og være venlig, siger Medina, der forklarer, at det bedste hun har kunne gøre gennem årene, har været, at ”tage på arbejde gøre min ting, og være i kontrol”.  

Nøje udvalgt

Og netop trangen til at have fuld kontrol har gjort, at hun er en sjælden gæst foran diktafonerne til arrangementer.

- Det er derfor, jeg ikke laver ”løbere”, forklarer hun, før hun fortsætter:

- Hvis man ser billeder af mig på den røde løber, så er de blevet taget af en fotograf, som vi har valgt, og sladderpressen er blevet fjernet. Jeg tror også, det vil være første gang i Imperials historie, at de ikke er inviteret til en premiere.

Artiklen fortsætter under billedet... 

Foto: Lars H. Laursen

Det vil ikke komme bag på Medina, hvis pressen dukker op alligevel, når hendes dokumentar har premiere - også selvom de ikke ligefrem har fået en kærlig invitation med posten.
(Foto: Lars H. Laursen) 

- Vi har nøje udvalgt dem, vi gerne vil have med til premieren i Imperial her den 3. maj.

- Men det skal da ikke undre mig, hvis de stiller folk op ude foran alligevel. Eller også gør de ikke i ren demonstration over, at de ikke er inviterede, fortæller Medina, der påstår, at hun har fået ”meget skældud” fra pressen gennem årene, når hun ikke velvilligt har stillet op.   

Lyt til hele Radio4-interviewet med Medina her: 

Sponsoreret indhold