Medina åbner op om syg lillesøster

Danmarks ukronede popdronning er klar til at vise en mere privat side af sig selv. Derfor er Medina lige nu i gang med at optage en dokumentar, der efter planen får premiere i 2022.

Men allerede nu åbner den 37-årige sanger – der venter sit første barn med ægtemanden Malo Chapsal – op om sin lillesøster, der kæmper med psykisk sygdom.

Det sker i et stort interview med ELLE.

Artiklen fortsætter under billedet...

Medina, 37, brød sammen, da forsamlingsforbuddet var en realitet.

Medinas lillesøster har i flere år kæmpet med psykiske sygdomme. Foto: Dan Mariegaard

Her fortæller Medina, at hun vil gøre alt for sin lillesøster Michala:

- Min søster er den sejeste i verden. Jeg vil gøre alt i verden for, at hun skal få et godt liv. Og det er næsten ikke til at fatte, hvor langt hun er nået.

- På trods af sin sygdom er hun gået i gang med en universitetsuddannelse og klarer det helt vildt flot. Psykisk sygdom er noget af det mest tabuiserede, og derfor har jeg valgt at fortælle åbent om vores erfaringer på godt og ondt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Velkommen til Medina, Malo!

Medina og Malo skal være forældre. Foto: Aller Media

- Selvfølgelig i tæt dialog med min søster og familie, fortæller en ærlig Medina i interviewet med ELLE.

Medinas lillesøster har – siden hun var bare ni år gammel – kæmpet med alvorlige psykiske problemer. Flere gange har hun været indlagt i forbindelse med sygdommen.

Den nye dokumentar laves af dokumentarinstruktør Kasper Astrup Schröder, som har kendt Medina i mange år.

Han har det sidste års tid fulgt Medina og interviewet både hende, hendes venner og kolleger.

Efter planen får dokumentaren altså premiere om to år.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close