Medier: James Ransone er død

LÆS OGSÅ: Kanye ønskede det ikke: Men nu er North West på Instagram
Den amerikanske skuespiller James Ranson er død. Han blev 46 år.
Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt TMZ.
TMZ erfarer, at 46-årige James Ranson er død ved et selvmord. Mediet erfarer ligeledes, at den amerikanske skuespiller døde fredag 19. december.
Ifølge TMZ rykkede politiet i Los Angeles fredag ud til en bolig, hvor der var mistanke om en kriminel handling.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
James Ransone spillede med i en lang række film og tv-serier.
Skuespilleren begyndte at optræde i mindre roller i starten af 00'erne - blandt andet i serierne "Ed" og "Third Watch", indtil han fik sit gennembrud i "The Wire".
Derudover medvirkede James Ransone i "CSI: Crime Scene Investigation", "Hawaii Five-0", "Burn Notice", "Tangerine" og Stephen King-filmen "It: Chapter Two".
Han medvirkede også i "The Black Phone" og "The Black Phone 2". Sidstnævnte blev udgivet tidligere i år.