Kendte19. maj 2022

Medie: Trevor Noah bryder med kendiskæreste

Kærligheden er tilsyneladende brast mellem talskshowværten og skuespillerinden Minka Kelly
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/trevor_noah.jpg
 Foto: All Over Press

Trevor Noah og Minka Kelly er angiveligt gået fra hinanden.

Den 41-årige "The Daily Show"-vært og den 38-årige "Friday Night Lights"-stjerne nåede at danne par i knap to år.

Det er People Magazine, som mener at kende til bruddet.

Det amerikanske medie har blandt andet talt med en anonym kilde tæt på Minka Kelly, som bekræfter nyheden.

- Minka er single. Hun er meget glad og vil hellere være single end at bruge sin tid på den forkerte fyr.

Mediet har også talt med en kilde, der er tæt på både Trevor Noah og Minka Kelly, og som ligeledes bekræfter, at de to er fortid.

- De har ikke været sammen i noget tid, siger kilden dog uden at fortælle, hvor længe "noget tid" er.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega283035_011.jpg

Minka Kelly er skuespillerinde og blandt andet kendt fra hitserien "Friday Night Lights". Foto: MEGA

People Magazine har forsøgt at få en kommentar fra talkshowværten og skuespillerinden, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Parret begyndte at date i 2020, og Trevor Noah smed året efter intet mindre end 27,5 millioner dollars efter en kæmpevilla til ham og Minka Kelly i Bel Air.

Talkshowværten solgte dog villaen, der havde seks soveværelser, otte badeværelser samt udsigt ud over Stillehavet, igen efter blot 15 måneder.

Et salg, der betød, han mistede 1,1 millioner dollars.

I forbindelse med salget, florerede der også rygter om, at de to skulle være gået fra hinanden. Parret fandt dog sammen igen, men er altså nu tilsyneladende gået fra hinanden igen.

Sponsoreret indhold