Kendte1. oktober 2020

Medie: Nicki Minaj er blevet mor

Den amerikanske rapper Nicki Minaj har født sit første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki-minaj-har-foedt-sh-2020.png
 Foto: MEGA

Den 37-årige rapstjerne Nicki Minaj og hendes ægtemand Kenneth Petty er blevet forældre.

Det skriver TMZ.

Nicki Minaj fødte onsdag, men hvorvidt hun har fået sig en dreng eller en pige, vides endnu ikke.

Parret annoncerede graviditeten for blot ti uger siden, efter flere måneders spekulation om, hvorvidt rapperen var gravid eller ej.

Men den var altså god nok, kunne fans konstatere, da "Yikes"-rapperen delte et billede af sig selv og sin voksende mave på Instagram. Et billede der er taget af kendis- og modefotografen David LaChapelle.

Noget tyder på, at Nicki Minaj længe har planlagt at starte en familie. Tilbage i 2019 kunne rapperen meddele, at hun havde tænkt sig at trække sig fra rapindustrien for at fokusere på at starte en familie.

Det har dog ikke stoppet hende fra at udgive mere musik siden udtalelsen, så helt færdig med raplivet er hun nok ikke.

Sponsoreret indhold