Kendte4. januar 2024

Anklager mod kendte løvinder: "Det ligner svigagtig adfærd"

En ekspert melder kritik af de to ”Løvens Hule”-personligheder
Begge iværksættere blev især kendt i landet, da de medvirkede i "Løvens Hule" på DR.
Begge iværksættere blev især kendt i landet, da de medvirkede i "Løvens Hule" på DR.
 Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix / Per Arnesen / TV 2

Rettelse 05/01: SE og HØR er af Nordic Female Founders blevet gjort opmærksom på, at der ikke var belæg for brug af ordene "snyd" og "svindel", som fremgik i artiklens rubrik og underrubrik. Det erkender vi på SE og HØR, og vi har derfor opdateret artiklen.

10,2 millioner statskroner har Mia Wagner og Anne Stampe Olesen scoret i deres virksomhed Nordic Female Founders gennem en længere ansøgning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

I ansøgningen har de brugt 29 iværksættere som referencer, men nu kan Frihedsbrevet afsløre, at fem af de 29 slet ikke har gennemført eller deltaget i Mia Wagner og Anne Stampe Olesens læringsforløb i Nordic Female Founders.

Mediet har talt med over 20 af de 29 virksomheder, som står i ”Løvens Hule”-dronningernes ansøgning.

En af dem er Søren Vandel, som ejer virksomheden Restudy. Søren Vandel fortæller til Frihedsbrevet, at han aldrig har været en kunde hos Nordic Female Founders.

- Jeg bliver harm over, at de har skrevet vores navn på for at få offentlige midler. I forvejen har jeg svært ved at finde ud af, hvad Female Founders egentlig laver.

Han fortæller også, at han slet ikke anede, hans virksomhed Restudy blev brugt af Mia Wagner og Anne Stampe Olesen til at skaffe sig selv offentlige millioner.

Frihedsbrevet har også talt med Kalle Johannes Rose, der er lektor og phd. på Institut for Business Humaniora og Jura ved CBS.

- Det ser ud til, at Nordic Female Founders lyver i sit tilbudsmateriale og i forhold til de afgivne oplysninger. Det virker som svigagtig adfærd.

Ud over de fem virksomheder, der slet ikke har været kunder hos Nordic Female Founders, har Frihedsbrevet talt med seks andre virksomheder, der har været utilfredse med de forløb, de har fået hos Anne Stampe Olesen og Mia Wagner.

Da Frihedsbrevet konfronterede Anne Stampe Olesen med deres oplysninger og bad om dokumentation, svarede den nuværende løvinde, at hun ikke vil udtale sig om enkelte deltagere på grund af GDPR.

Sponsoreret indhold