Medie: Jeff Bezos bryllup blev udsat efter problemer med ægtepagten

LÆS OGSÅ: Jeff Bezos' vanvidsbryllup: Nu er Ivanka Trump ankommet til Venedig
Inden for få dage bliver Amazon-stifteren Jezz Bezos atter en gift mand, når han siger ja til at gifte sig med Lauren Sanchez.
Ifølge mediet The Hollywood Reporter kunne parret dog allerede leve som ægtepar, hvis ikke det havde været for juridiske forsinkelser.
Mediet skriver, at der ikke var styr på ægtepagten i vinter, da parret egentlig planlagde at gifte sig i Aspen i Colorado.
Da Bezos i 2019 blev skilt fra sin kone gennem 25 år MacKenzie Scott, kostede det ham en god slat penge.
38 milliarder dollar i Amazon-aktier måtte han hoste op med.
Skilsmissen gjorde øjeblikket Scott til en af verdens rigeste kvinder.
Store navne inviteret
Det er altså en lignende situation, som Bezos’ advokater i månedsvis har kæmpet for at undgå – og som i sidste ende altså angiveligt rykkede brylluppet til Venedig.
Bezos selv tog dog afstand fra historien om et vinterbryllup tilbage i december.
Til brylluppet er mange store navne inviteret og senest er det bekræftet, at præsidentdatteren Ivanka Trump er ankommet.
Også den berømte modedesigner Diane von Füstenberg er blevet spottet i lufthavnen nær vandbyen.
Brylluppet har blandt lokale i Venedig skabt røre, da der er utilfredshed med, at den historiske by skal forvandles til en rigmands private forlystelsespark.
Flere demonstrationer er allerede afholdt, hvor beboere i byen har udtrykt deres utilfredshed.
