
Medie: Det er slut mellem Amy Schumer og Chris Fischer

Det ser ud til, at rygterne taler sandt.
Amy Schumer og hendes ægtemand gennem syv år, Chris Fischer, skal skilles.
I hvert fald fortæller en kilde tæt på parret nu, at der er "nul chancer" for, at ægteskabet kan reddes.
Det skriver Page Six.
Kilden fortæller videre til det amerikanske medie, at Amy Schumer og Chris Fischer har haft ægteskabelige problemer i lang tid, og at ingen af dem gider at kæmpe mere.
Ifølge kilden arbejder parret blot på en måde at melde bruddet ud på.
Rygterne om et brud begyndte allerede i sommers.
Her tilbragte 44-årige Amy Schumer nemlig tilsyneladende hele sin ferie uden sin et år ældre ægtemand.
Komikeren rejste således uden ham rundt i Europa sammen med Jerry Seinfeld og hans kone, Jessica.
Amy Schumer og Chris Fischer sluttede dog sommeren af sammen i Martha's Vineyard og skal have arbejdet på deres forhold siden da.
Men nu er parret, der har en seks år gammel søn sammen, altså angiveligt kommet frem til, at der ikke er mere at kæmpe for.
Forleden bar Amy Schumer da også brænde til rygterne om en kommende skilsmisse, da hun delte en række billeder sig selv på Instagram, hvor hun ikke havde sin vielsesring på.
Hverken hun eller Chris Fischer har dog kommenteret det angivelige brud.
Amy Fischer har en formue på omkring 45 millioner dollars, og det vides ikke, om parret har en ægtepagt.
Hun og Chris Fischer blev gift i februar 2018.
