Kendte 31. marts 2021

Daniel Agger og Lars Jacobsen bliver ny trænerduo i HB Køge

De tidligere landsholdsstjerner er netop blevet præsenteret i den sjællandske 1. divisions-klub
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13.08

Den tidligere danske landsholdsanfører Daniel Agger og landsholdskollegaen Lars Jacobsen er ny trænerduo i HB Køge

Det oplyser klubben på et pressemøde onsdag eftermiddag.

- Jeg har forberedt den her dag meget længe. Jeg føler, at jeg stoppede nogle år for tidligt. De år har jeg brugt på at tænke på, hvilken vej jeg ville gå i forhold til fodbold, og det er derfor, jeg står her i dag, siger Daniel Agger.

Lars Jacobsen afslører, at de to tidligere fodboldspillere længe har haft planer om at arbejde sammen.

- Vi har vidst, at vi ville kaste os ud i noget sammen. Vi har ventet på det rigtige projekt, og det mener vi, at det her er, siger Lars Jacobsen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Begge spillere indstillede deres respektive karrierer som fodboldspiller for fem år siden, men nu er de altså klar til at træde ind i fodboldsens verden igen.

Foto: Dejan Obretkovic/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Daniel Agger har spillet for Brøndby og Liverpool, mens Lars Jacobsen har spillet i OB og FCK samt en række udenlandske klubber som Hamburger SV, Everton og West Ham.

Sidstnævnte har indtil nu været ansat hos Discovery Network blandt andet som ekspert til Danmarks landskampe.

I januar hentede HB Køge en anden tidligere Brøndby-legende til klubben, nemlig Mike Jensen, der skiftede fra cypriotiske APOEL.

Sponsoreret indhold